Smukke Maldiverne - lige som på billederne
Louise, Agnes, Anton og jeg stod i lufthavnen 3 timer før i vi skulle flyve. Traditionens tro, skulle vi op i lufthavnens Lounge - nyde stilheden inden vi skulle op i flyet og sidde i alle de timer før vi endte ved vores bestemmelsessted.
Vi skulle flyve med Air Berlin - hverken Louise eller jeg havde fløjet med før. Skuffelsen var dog ganske hurtig, da de ved indtjekningen havde seatet os på forskellige rækker med hver vores barn. Til forskel fra for eks SAS, hvor man bliver placeret så man kan få en krybe til sit barn uden beregning, var dette noget Air Berlin skulle tjene penge på - 88 € pr person tog de for det. Vi havde så til gengæld heller ikke fået oplyst på noget tidspunkt, at sådan var det – men vi klarede det hele, som vi altid gør når disse små udfordringer rammer os.
Vi landede i Male om fredagen – hvilket betyder, at det er store fridag i den muslimske verden – hele landet går simpelthen mere eller mindre i stå. Eneste mulighed vi havde for at ramme vores ø, var at booke en speedbåd til 25 Dollars pr person – til forskel fra de lokale både, som koster 2 Dollars.
Øen vi havde valgt, var Maafushi – en ø som var langt fra alle de dyre resorts med all inklusiv, men skønt det ikke var et af de famøse resorts, havde denne ø alt hvad vi kunne ønske os. Billig overnatning og ikke mindst, billig mad og drikke samt utrolig imødekommende mennesker der boede og opholdte sig på øen. Vi boede på Kaanie Beach Hotel til at starte med, men måtte flytte til Kaanie Vallage grundet det igangværende byggeri som var i fuld gang lige op til hotellet – som grundet Ramadanen, var i gang hele aftenen og frem til midnat.
Maafushi var en rigtig afslappende ø – derudover gjorde Ramadanen også sit, til øen helt automatisk havde skruet ned for tempoet i løbet af dagene – samt det, at det var lavsæson. Det var også regnsæson, hvilket vi ikke rigtig lagde mærke til – kun lige i dét sekund vi steg ud af flyet, blev vi ramt af nogle enkle dråber – ellers holdte det sig ganske tørt, solrigt og utrolig lækkert i de 10 dage vi var der.
Min kone og jeg, havde taget vores 2 børn med – Agnes på snart 2 år og Anton på 4 måneder. Det var lige omkring par og 30 grader – hvilket var en passende temperatur for Agnes. Det var straks værre med den lille Anton. Han havde sine udfordringer med at tilpasse sig varmen. Det havde han også da vi var på Bali. Men vi prøvede at gøre det godt for ham, og kølede ham ret tit ned i vandet og ellers forsøgte at holde ham inde døre i airconen. Vi skiftede til at tage Agnes med ud at bade.
Vi tog på en halvdags snorkel udflugt med børnene - vi skiftede til at hoppe i vandet mens den anden passede børnene. Det fungerede helt perfekt. Vi tog også på en udflugt til Adaaran Paradise Resort - jeg prøvede først at booke én overnatning, da øen lå lige ved af Male lufthavn. Så jeg tænkte, at hvis jeg kunne booke det dagen før vi skulle hjem, ville vi kunne tage direkte fra resortet til lufthavnen. Det lykkedes ikke helt - jeg prøvede i 5 samlede dage uden held - med hjælp fra både hotellet og det sted vi til sidst måtte booke en udflugten til stedet. Så i stedet valgte vi, at tage på en udflugt dertil for at se det – og hold da op et sted. Jeg har oplevet meget, men jeg må indrømme jeg lige måtte knibe mig i armen af bare begejstring – for det var mere en fantastisk. Krystalklart vand, kridhvide strande – på Maldiverne er det ikke sand, men knuste skaller og koraler som pryder strandende. Dette gør, at strandende ikke bliver varme så man ikke kan gå på dem, men i stedet en passende temperatur – eneste hage ved det den type strand er, at man til tider kan opleve at træde på noget spidst eller skarpt, og må derfor tage badesko på, hvis man ikke vil opleve uheld.
Tilbage på Maafushi, havde øen en lige så lækker strand. Da Maafushi ø er underlagt den muslimske trosretning og resorterne slipper – vil man ikke bare sådan kunne tage tøjet af og bade som man lyster. Der findes 2 badestrande som er udvalgt til det – de såkaldte ”bikini beaches”. Her kan man tage til og sole sig som man lyster – i bikini og badetøj. Og da øen kun er 1 km lang, er dette ingen udfordring at tage til, da de to strande altid ligger lige i gå afstand fra dit hotel. Visse hoteller har så også pools – hvilket vores sidste hotel på øen havde.
Dagene på Maafuchi var stille og rolige - især på grund af ramadanen. Alle butikkerne havde lukket i soltiderne og åbne i aftentiderne. Skulle man på restaurant for at have noget at spise, var dette muligt, man måtte så bare ikke spise udenfor, men måtte ind i selve restauranten for at spise sit mad. Det var ret sjovt at opleve, for det var nærmest som om øen var gået i dvale i dagtimerne, for så pludselig at leve op når første strofe af aftenbønnen ramte øen. For så var gader og stræder samt alle butikker og restauranter pludselig befolket og fyldte med mennesker. Hyggelige små caféer var pludselig fuld af liv og gaderne var fyldt med glade mennesker der hyggede sig og børnene løb rundt og legede i gaderne.
Hele den afslappede adfærd og liv passede os faktisk super fint – jeg havde først troet, at jeg ville kede mig ihjel, da jeg som regel er et sted max 2-3 dage. At skulle tilbringe det samme sted i 10 dage, var for mig en stor kamel at skulle sluge – men jeg overlevede fordi det passede os særligt rigtigt godt grundet lille Anton som havde visse varme udfordringer og måtte tit ind i airconens kulde for at køles ned.
Vi var på Maldiverne i samlet 10 dage og vi har brugt samlet på turen, lige knap 20.000 kr. det er inkl. det hele – hvilket må siges, at have været en ganske billig tur. Så det er ikke sidste gang – vi kommer tilbage, børnene skal dog lige blive lidt større.
[if !supportLineBreakNewLine] [endif]
