Cuba 2016-2017

IMG_0901

IMG_0902

IMG_0900

Kl 23.59 - fredag den 16. december 2016

Jeg sidder i flyet mod Moskva - jeg sidder og kigger ud på vingen flyet, som bevæger sig mens vi taxier ud. Jeg sidder og tænker på min yngste datter, billederne jeg fik af hende af min kone inden jeg steg om bord. Tænker hvor dejlig hun var da hun løb rundt i lufthavnen mens jeg tjekkede ind - gud jeg savner hende allerede.

Min kone var gravid og kunne ikke tage med til Cuba - egentlig skulle jeg havde være på Kilimanjaro, men havde altid ville komme til Cuba. Så min dejlige kone sagde, at jeg bare skulle tage afsted - i 3 uger. Jeg har en utrolig rummelig kone - hun har 1 1/2 månede tilbage af sin graviditet, ikke alle kvinder som er så rummelig som hende.

Kl 04.34 - endelig landet i Moskva - det er minus 16 grader udenfor. Omkring 3 timer skal jeg vente før jeg kan komme videre til min 12 timers flyvetur mod Cuba.

Uret siger 10 timer og 15 minutter - det har hidtil været en lang og sej tur. Især fordi foran mig er en familie - 2 voksne og 3 børn. En baby som skriger og 2 piger som kravler på væggene - bogstaveligt talt. Og kravler de ikke rundt og råber, skal man høre på det de ser af film som så er skruet op på fuld styrke. Der er faktisk larm konstant, så man er helt blæst i hovedet.

Uret siger nu 11 timer og 8 minutter - her er endelig lidt stille, og man kan tænke frit uden larmende forstyrrelser fra små børn. Mine tanker går på min kone - jeg savner hende, men tænker hun ikke ville have overlevet denne lange hårde tur i flyet. Tror heller ikke Agnes havde klaret det - lidt over 12 timer kan godt sætte sine spor.

Stop urer stoppede ved 12 timer og 11 minutter. Står nu og venter på bagagen som godt kan tage sin tid - der er 2 bage bånd og 8 fly. Men jeg har taget plads på gulvet med den pose slik jeg fik af min dejlige kone inden jeg rejste. Her sidder jeg og nyder slik, alt imens folk vader forvirret rundt om mig.



Den 18. december 2016 kl 06.43

Jeg har nu været vågen i nogle timer, jeg faldt i søvn ca kl 18.00, da jeg simpelthen ikke kunne holde mig vågen længere.

Da jeg kom ud af al det mas i lufthavnen, delte jeg en taxa med nogle amerikanske seniorer. Vi tog mod Havana by og ville finde en bank der. Det gjorde vi så og fandt ud af, at Cuba virkelig tager røven på turister med Dollars med i tasken - jeg fandt ud af, at det kostede mig 39 $ at veksle 300 $ - hvilket ligger i omegnen af 300 kr. Den officielle kurs hedder 1 til 1, bare ikke her i Cuba. Den havde jeg ikke lige set komme fra en bank - så mit råd herfra, veksle små penge i lufthavnen og find en ATM i byen - det betaler sig ikke at veksle Dollars i Cuba.

Da jeg ankom til den lejlighed jeg havde bestilt via Morten, var den optaget, men jeg blev høfligt guidet videre til en anden af slagsen, og måtte af med 180 $ for 5 dage - med morgenmad. Der var lidt i overkanten af hvad jeg havde regnet med, men et lækkert sted midt i centrum af den gamle bydel.

Jeg ville tage et bad - sådan som varmen fungere, skal man tænde strømmen direkte forbundet til bruseren. Via den forbindelse skaber det så varmt vand. Udfordringen er så bare - så billedet

Behøver jeg at fortælle jeg fik stød?



Kl 08.32 - jeg valgte jeg ville gå mod Viazul - busstationen hvor man kan købe billetter rundt på øen.

På min vej, ramte jeg den plads Fidel skulle have holdt sin tale til folket da han vandt revolutionen i tidernes morgen. Idag er det en tom plads omgivet af nationale bygninger og monumenter. På to af bygningerne kan man bl.a. se en eller anden helt fra revolutionen og Che.

En ret underlig historie om ham Che - han var oprindelig fra Argentina, uddannet læge, men var Fidels højre hånd under revolutionen. I 1967 blev han så fanget i Bolivia da han havde været med til lign revolution, men tabte. Han blev henrettet på en plads i La Paz, overvejet af CIA agenter.

I dag står han som en martyr, hvor folket hylder ham som en helt.



Kl 10.48 - jeg står nu i kø ved Viazul - busstationen hvor man kan købe billetter rundt på øen. Viazul er den ene ud af to busselskaber, hvor Viazul er statsejet - og det fremgår ganske tydeligt på farten og køen. Her er et rand af mennesker og jeg er nu ret glad for jeg kom på det tidspunkt jeg gjorde - til trods for der er hammer varmt herinde.

Minder faktisk lidt som at stå i kø til et visa i Bangkok til Myanmar.



Efter at have stået i kø længe, er det nu lykkedes at købe billetter rundt på øen - billetter jeg har købt til:

• Havana-Trinidad - 317 km

• Trinidad-Santiago - 588 km

• Santiago-Santa Clara - 599 km

• Santa Clara-Varadero - 213 km

• Varadero-Vinjales 318 km

• Vinjales-Havana - 185 km

Alt i alt skulle jeg af med 126 CUC, hvilket er sindssygt billigt - det svare til ca 900 kr for det hele.



Kl 13.45, jeg har nu vadet rundt i byen for at finde en cafe for at få en kop kaffe og noget at spise - hvilket virkede ret umuligt, så jeg valgte bare at gå tilbage mod min lejlighed. Næsten ved min lejlighed fandt jeg så en cafe - en lille hyggelig en af slagsen, med plads til 10-12 personer.

Det er sådan, at man ikke altid kan finde en cafe med borde, men kun udendørs servering, uden borde altså. Der er en lue som man bestiller ind af og tager sine ting med. Ret underligt system.

Der er så ganske få cafeer, som denne.

Maden var god, ikke prangende - lidt oksekød og en masse ris.



Efter middagen gik jeg tilbage til lejligheden - trængte lige til at sidde lidt ned og slappe af.

Kl 15.11 - egentlig ville jeg gå mod lejligheden, men idet jeg bor ret tæt på Malacon, som er en stor vej med vandet på sin venstre side - tja, så tænkte jeg, at jeg lige ville udforske gaden lidt - og deres cafeer. Jeg sidder på en nu og skal betale det samme for en kop kaffe, som jeg betalte for min mad tidligere - som også indeholdte kaffe. Men hvad, jeg har udsigten med mig og en brandvarm kaffe som smager meget godt.



Kl 17.03 sidder jeg nu i en stol i min lejlighed - jeg er mere end ødelagt. Det er længe siden jeg har gået så meget, men igen, den første dag er altid den værste.

Jeg sidder nu og nyder et glas appelsinjuice og kigger de billeder igennem jeg har taget i løbet af dagen. Der er mange gode, men flere dårlige billeder - charmen ved digital kamera, man kan jo bare skyde løs.

Jeg tror jeg vil ligge mig lidt og så herefter ud i det pulserende aften liv - her sker en del efter solen er gået ned - der er i al fald masser af musik om aftenen, så mon ikke også der er lidt at se på også? Vi får se.

Kl 19.19 - jeg er ikke kommet meget ud i det pulserende natteliv. Jeg er gået død i min lejlighed. Jeg har ligget og set en film på min iPad og ville egentlig have været gået i bad, men tænker jeg nok hellere må se en film mere.

Den 19. december 2016 kl 07.23

Jeg har været vågen i et stykke tid nu, ikke så længe som i går. Jeg sidder og gør mig klar til først at spise morgenmad, og så skal jeg afsted mod Habana Vieja - den gamle bydel af Havana. Jeg bor så godt nok i den gamle bydel, bare i den anden ende. Jeg vil gerne mod Plaza de Armas, en plads hvor der skulle ske en del. Derefter vil jeg gerne forsøge at komme mod Regla, den anden side af den gamle bydel. Man kan tage en båd fra Habana Vieja dertil, noget kun cubaner skulle gøre - og så lige mig i dag.

Mens jeg tager tøj på, kan jeg dufte mit tøj dufter af hjem - jeg får igen det kæmpe savn til min kone og Agnes. Jeg er jo van til at savne Ida, men ikke Louise og Agnes. Når jeg plejer at tage til Grønland eller Færøerne, så er jeg jo altid sammen med en kollega, så jeg tænker ikke på det i så stor en grad som jeg gør nu - det er hårdt, men jeg ved det er langt hårdere for Louise som skal savne mig i hverdagens hårde slid mens hun er gravid.

Kl 08.00, morgenmaden er serveret, igen varm mælk med sukker i, og tilføjelse til gårsdagens menu, Yoghurt.



Kl 09.07

Jeg blev igen stoppet på gaden af en fyr der igen ville sælge mig cigarer. Her nævnte han Rumba festival. Dette skulle efter sigende være i dag - da jeg så gik på jagt efter det i Havanas gader, fandt jeg en lille oase i en sidegade. Her fandt jeg en bar, hvor jeg forhørte mig om festivalen - som så var i går. Lidt ærgerligt jeg ikke opdagede det var der.

Fandt pladsen, hvor man kunne købe internet på det sorte market. Jeg så også ud af, at ved at gå små 500 meter, kunne købe det til halv pris. Men som alting er her på Cuba, skal man væbne sig med tålmodighed og ha en vis kø kultur.



Denne kø stod jeg i, i næsten en time for sådan en her



Som så viste sig at være ganske ubrugelig - man skulle købe 5 timer, som koster 10 $, hvilket er 10 $ for meget. Jeg turde ikke at finde ud af up og download, men tænker den var under en kvart mb. Det fede ved det hele var, at hende der solgte mig internettet, forklarede at man ikke længere kunne få i en time af gangen fordi det kostede 2 $ per time?

Jeg nåede dog liiige at få et lille sekund kort glimt af min kone på Facetime - det føltes dejligt lige at få hende at se - men kunne godt trænge til at se mere til hende og Agnes.

Jeg gik videre mod Plaza de Armaz, gennem en masse fede gader og pladser. Jeg faldt også over Hemingways favoritbar da han boede her - hvilke i dag er en turist magnet. Der er sågar også en statue af ham stående i baren som om han står og skal bestille en lille en. Jeg løb ud lige så hurtigt som jeg kom ind.

Hastigt videre i de små gader - ind og få en kop kaffe på en af alle de gade cafeer som er her - for til forskel fra hvor jeg bor, hvor det næsten er en mangelvare, bugner det med cafeer her i Havana Vieja.

God kaffe endda



Kl 12.21

Sidder i havnen, hvor en cruiseliner har lagt til. Jeg har gået rundt i området som emmer af historie. Her er en masse hamle bygninger dateret helt tilbage til det 15 århundrede. Over for mig kan jeg se Regal - det var her Morten foreslog mig at tage en båd over til. Jeg skal lige vurdere hvad jeg skal - først skal jeg nok have noget at spise kan jeg mærke.

Kl 14.18

Jeg har endnu ikke spist, hvilket jeg begynder at kunne mærke, så jeg fandt en cafe, hvor jeg lige så godt kunne få en kop kaffe og en sandwich.

Jeg er endnu ikke nået til Regal. Valgte at gå tilbage og få mig nogle oplevelser i gaderne og pladserne. Der er en utrolig stemning med god atmosfære.

Kl 14.49

Mæt og godt tilpas - jeg sidder og fordøjer nogle af de indtryk jeg har haft idag





Det har - hidtil været noget af en dag.

Kl 15.47

Jeg valgte at hoppe på båden til Regal - jeg startede bare med at gå ind i transithallen - hvis man da kan kalde den den. Her så jeg båden, som var ved at sejle, så jeg tog en ultra hurtig beslutning og sidder nu på hovedgaden i Regal.

Byen er total smadret - samtlige bygninger er under forfald og det virker ikke helt til de skal renoveres lige med det samme. Når det så er sagt, kan jeg kun sige, at ind bygningerne er utrolig imødekommende - selv om man går som den eneste turist, lader det ikke til at betyde noget. De hilser pænt når man går rundt i de ødelagte gader.

Sammensætningen er blandet med trafikken, det er enten meget slidte biler, eller hestevogne der køre rundt her





Jeg skulle filme da jeg ankom til Regal - og i min iver gik jeg bare rundt som jeg plejer og ser mig naturligvis ikke om - så da der var i gang med at blive cementeret på fortovet - tja, så måtte jeg lige give mit aftryk med på vejen, med små ødelagte sko som præmie.



Kl 17.26

Jeg sidder nu på den samme cafe jeg sad på inden jeg tog mod Regal. Egentlig ville jeg gå tilbage mod lejligheden, men tænkte jeg lige så godt kunne blive her et stykke tid endnu. Jeg har jo nyt kabel til tlf og en power bank - så hvorfor ikke?!

Nu sidder jeg og nyder - igen - hvad jeg har oplevet siden jeg kom hertil fra Regal



Kl 18.23

Jeg er nået hen til den samme park hvor jeg førhen forsøgte uden held at få mit internet til virke - det virker stadig ikke - det er som om cubanerne har en anden adgang til nettet end jeg har - for de Facetimer på livet løs?

Kl 18.27 får jeg en sms fra min kone, hvor hun fortæller hun ikke har det så godt, hun skriver så også jeg ikke skal være så nervøs, og at hun har mange plukveer.

Selvfølgelig er jeg nervøs - og især når jeg ikke kan komme på online med dette lorte netværk. Det er mig stadig en gåde de lokale cubaner kan komme på når jeg ikke kan med min tlf. Jeg tænker det er iPhone som er noget lort, de har Samsung og det virker sgu til at fungere.

Kl 19.09

Jeg valgte at prøve at slappe lidt af, så jeg tog mig en øl med fra mig køleskab og gik hen mod parken for igen at forsøge om jeg kunne få forbindelse. Jeg kunne ikke finde netværket, så det lykkedes ikke igen.

Jeg gik derfor tilbage til lejligheden og satte mig lidt der for at tænke lidt over hvad jeg skal i morgen.

Den 20. december 2016, kl 07.48

Jeg faldt i søvn med tøj på og det hele igår, jeg gik simpelthen bare omkuld - jeg lå og tænkte på min kone og mine børn, tænkte på den sms jeg fik af Louise. Jeg kan intet gøre ved det her, håber bare hun klare den.

Jeg sidder ved morgenmaden der igen er serveret i pump og pragt - en lille portpory af delikatesser.

• Klassikeren, kaffe, med ultra meget sukker

• Yougurt

• Varm mælk med sukker, men med et tvist af kanel

• Æg og pasta, vendt i mayo

• Brød, smurt i mayo

• Frugt, ananas og melon

• Småkager



Jeg gik fra bordet sulten - bare ikke efter det jeg fik serveret.

Jeg gik hastigt videre, jeg skulle nå til en ATM, inden resten af Cuba kom. Så jeg fik benene på nakken og gik på jagt. På min vej, fandt jeg et sted folk sad på nettet, jeg greb chancen og gjorde det samme - jeg nåede lige at få et glimt af min kone på tlf.



Kl 09.52

Jeg fandt et sted jeg kunne hæve penge - fedt. Herefter gik jeg mod Plaza de Armaz igen. På min tur fandt jeg en lille perle til sted at sove. Samme sted kunne man få morgenmad til 5 $, samme pris som hos mig - men til forskel fra hvor jeg sover, var dette morgenmad man gad spise og blive mæt af.

Og man kunne sågar se gamle klassiske gode film - Gøg og Gokke



Jeg skulle bare lige beslutte med mig selv, om jeg ville gi 35$ pr nat for et værrelse, til forskel fra 30$ for en hel lejlighed - med utrolig dårlig morgenmad.

Da jeg skulle rejse mig for at gå, gik mine solbriller fra hinanden - heldigvis fik jeg lavet dem for 7 kr i nærheden.

Kl 14.52

Jeg sidder på den samme bar jeg fandt igår - sidder lige og hviler fusserne lidt. Jeg har igen travet afsted og ikke tænkt så meget på kilometerne - hvilket kan i den grad mærkes nu, eftersom jeg har efterladt mine gummisko i lejligheden da de var våde fra igår - så jeg valgte at tage mine klip-klap på.

Lige nu, en dårlig ide.

Men jeg sidder igen og absorbere indtykne fra dagen





Kl 17.14

Jeg tog hjem til lejligheden og lagde mig lidt - man bliver ret ør i kroppen af at gå så meget - jeg har på intet tidspunkt taget en taxa mens jeg havnede i Havana by. Jeg synes det giver langt mere mening at gå end at tage en taxa.

I lejligheden gav jeg til sidst op med at forsøge med at sove, da der var et helvedes hus udenfor lejligheden. Nogle havde åbenbart sat nogle boder op lige udenfor og det larmede ekstra meget - end det ellers plejer. Så jeg stod op og gik ned til den cafe jeg har været hos før. Her bestilte jeg noget mad og tog mig ellers en slapper der.



Jeg bliver konstant overrasket over den cafe - lige meget hvad man bestiller, er der bare mad for en hel koloni. Og jeg er stadig ikke kommer af med mere end 5$.

Kl 20.43

Jeg valgte at sove en times tid - eller - jeg faldt nok mere bare i søvn af træthed.

Jeg tog et bad, idet jeg havde svedt hele dagen og var klam og lugtede fælt af bil os og sved.

Jeg valgte efterfølgende at gå en tur i byens gader, og valgte at gå ind på en bar for at få mig en øl - det havde jeg endnu ikke prøvet. Så derfor synes jeg det var tiden til det.

Bag mig sidder en fyr der sidder sammen med en cubaner, fyren er fra Danmark og sidder og ryger en stor fed cigar. Fyren spørger mig om jeg er tysk, men jeg siger så jeg er fra Danmark. Jeg er lidt modstander af at bonde med sine landsmænd når man er på rejse - men det var nu hyggeligt nok.

Han boede i San Fransico, hvor han studerede - han har været bortrejst i 5 år.

Musikken begynder med musikanter - og de synger igennem - så jeg vælger at smutte.



Jeg vælger at gå mod strandpromenaden, Melacon - her er en masse cubanere samlet omkring et dårligt internet. Det er meget sjovt at se i mørket, lyset fra deres telefoner lyse deres ansigter op. Jeg ville egentlig gerne ind et andet sted, men jeg gider ikke gå rundt og lede. Ham den danske fyr sagde jeg skulle tage ind på en natklub som var bygget omkring et kunstgalleri - det må blive en anden dag. Nu tænker jeg, at jeg må hjem og sove - jeg skal også have pakket og have fundet ud af hvad jeg gør når jeg kommer tilbage til Havana.



Den 20. december 2016, kl 09.28

Jeg har været oppe i et stykke tid nu - det er lykkedes mig, at se lidt mere af min kone end sidst - hvilke er store sager - jeg har endda hørt hendes stemme i et kort sekund. Det var dejligt at høre hende igen.

Jeg står nu en en "cafe" og får mig en kop kaffe inden jeg må videre. Jeg havde først besluttet mig for at tage mod Lenin Park, men ombestemmer mig da turen med taxa ville løbe op i over 200 kr. Så vigtigt var det nu heller ikke - og transport med taxa er uhørt dyrt - og så var det endda en udkørt Lada til taxa.





Jeg har så besluttet mig at gå rundt på må og få og få det bedste ud af den sidste dag jeg er i Havana - for imorgen skal jeg videre mod Trinidad.

Kl 12.44

Jeg har lært noget idag - pigerne - som arbejder som luder - sidder langs Melaconen. Og for at få kontakt siger de lige som når man kalder på en hund - og når man går som både turist og alene fyr, bliver der virkelig kaldt på hunde når jeg går forbi.



Kl 13.45

Jeg sidder i lejligheden - jeg skulle selvfølgelig lige hele vejen tilbage for at få flere penge med - jeg havde åbenbart ikke fået nok med mig. Se det betød en lidt længere gåtur end jeg lige havde regnet med. Så har lige siddet og talt med Reina - hende som har lejligheden. Hun er en stor dame - Cuba har taget sig godt af hende.

Reina er en sød og behjælpelig dame - jeg fik netop af vide, at lejligheden er booket når jeg er tilbage igen, så jeg skal finde alternativ overnatning. Der var 2 værelser tilbage på Heart Break Hotel, er bare ikke så glad for at betale - og endda så langt dyre - for et værelse kontra en lejlighed.

Kl 15.38

Jeg satte mig lige op på mit værelse og slappede lidt af, hvor det så pludselig styrtede ned med regn. Jeg satte mig i stedet ned for at se en af de utallige serier jeg har haft downloadet - hvilket blev til 2. Jeg sidder nu på den cafe - jeg snart kan kalde min stam cafe - og venter på noget at spise. Lige inden jeg gik fra lejligheden, blev jeg stoppet af Reina - hun havde lejligheden til mig når jeg kom tilbage alligevel - hvilket er super. Så slipper jeg for at lede efter en anden.

Så er det bare de andre byer jeg skal finde overnatning i.

Mine tanker har kredset meget om min kone og Agnes. Louise har haft sendt mig nogle videoer af Agnes og jeg har set dem rigtig mange gange - jeg har desuden også set de videoer jeg har på tlf mange gange af hende - jeg savner dem begge forfærdeligt meget. Jeg vil forsøge senere at finde internet så jeg kan skrive til dem.

Imens har jeg samlet lidt sammen fra dagens gåtur





Jeg glæder mig til at komme videre i morgen - kan godt mærke, at Havana er ved at blive for meget larm og ballade - samt os og smog.





Kl 19.45

Jeg har ikke fået rykket mig så meget som jeg gerne ville - jeg har blot siddet i lejligheden og set film. Tror ikke jeg rigtig gad gå nogle steder - det eneste jeg skal nå inden jeg sover, pakke og købe brød til turen i morgen. Det skulle tage ca 6 timer at køre til Trinidad.

Den 22. december 2016, kl 07.20

Sidder og får mit sidste storslåede morgen måltid her i Havana - jeg sidder og lader op til jeg skal ud og gå en lille tur til Viazul - jeg har besluttet mig for, at jeg sagtens kan gå den tur. Det vil tage ca en time - og Reina har oppet sig her til morgen



Kl 08.46

Sidder på Viazul busstation og venter på kl skal blive 10.00. Jeg valgte at gå hele vejen fra lejligheden - 5.5 km. Virker ikke af meget, men kunne skam godt mærkes når man har ca 30 kg på ryggen.

Det havde regnet i går, hvilket gav lidt af nogle udfordringer at komme frem på vejene her til morgen. For var det ikke mudder jeg gik i, skulle jeg navigere på meget glatte veje - med skosåler som åbenbart er pænt udslidt. Det har jeg først set - eller mærket nu her hvor jeg skulle gå rundt i glat føre - der er simpelthen ikke noget slidmønster på mine såler.

Der er ret underligt at sidde her og observere - der er ingen information overhovedet, men det virker stadig som om alle ved hvor de skal hen - jeg aner ikke hvor jeg skal bevæge mig hen for at få min bus - her er konstante køer rundt omkring



Der ligger en cafe her i hallen, som jeg valgte at tage ind på - 1 sandwich og 1 kop kaffe og 6$ fattigere. Sjovt som priserne er så forskellige - jeg betalte mere for det her, end hos min cafe nede i byen, hvor kvaliteten af det jeg fik nu her, ikke er i højde med det jeg fik på cafeen. Jeg synes ikke her er særligt billigt, set i forhold til de skulle være så fattige og tjene 20$ om måneden - så virker det da lidt som om Fidel hiver mange penge op af lommen på os turister, eller også er der bare mange velhavende cubanere som "lader" som de er fattige.

Det er ringe taxaer – Lada´er - til danske priser, det er højt betalt overnatning i ringe kvalitet og det er højt betalt mad rundt omkring af ufattelig ringe kvalitet - stedet minder mig lidt om Myanmar, hvor de åbenbart også mente turister skulle betale langt mere for en vare som ikke modsvarede kvaliteten - stort set det samme billede her.

Så nu glæder jeg mig lidt til at komme væk fra Havanas klør og for at se om man kan komme lidt mere billigere rundt end hidtil - for de 5 dage jeg har været her, har jeg rundt regnet brugt lidt over 1.000kr om dagen - hvilket overhovedet ikke matcher det budget jeg plejer at rejse for sammen med Louise.

Kl 09.51

Jeg har stillet mig som den første i køen - det jeg vel lige så godt gøre når jeg ny engang er kommet så tidligt som jeg er.

Jeg glæder mig lidt til at kunne sætte mig lidt tilbage - med håb om der er plads nok til mine ben - og slappe lidt af i 5-6 timer.

Kl 10.24

Endelig i bussen - og der er ikke meget benplads - men det går nok - det er jo "kun" 5-6 timers tur.

Man mærker busserne har det med at være overbooket, idet der kunstigt bliver skabt 2 køer og ikke en. Den ene - som jeg kalder, høfligheds køen - den jeg stod i - og den anden. Den anden er simpelthen bare folk som maser sig frem for at få sæde -ganske forståeligt.

Jeg har sat mig bagerst - lige ved lokummet. Det må vise sig at være en god eller dårlig beslutning. De forreste sæder med mest benplads var naturligvis optaget af den anden kø end høfligheds køen.



Kl 10.30

Note til mig selv - husk at tage en trøje med til de andre turen - der er fuld blæs på air con systemet.

Kl 10.41

Note til mig selv - lad være med at være venlig over andre og tilbyde dem dit sæde - som i øvrigt var latterlig småt med plads til benene. Det sæde jeg har nu - er langt mindre, samt ham foran kan blæse sædet tilbage når som helst.

Det bliver en lang tur.

Kl 12.22

Jeg sidder i bussen nu og der er snart gået halvanden time - så har stadig fire en halv time tilbage til jeg er i Trinidad.

Det toilet der er i bussen - der virker ikke. Tror heller ikke helt det gør noget, men den måde det fungere på, der hopper man bare op til chaufføren og fortælle man skal tisse, så stopper han bussen - enkelt.

Kl 13.19

Bussen holder en pause i 45 min - selvfølgelig stopper vi ved en restaurant hvor alt koster en formue. Man kan tydelig se det er er kommunistisk land - alle har arbejde og alle tager sig betalt for det - selv om det ikke giver nogen mening med det. Jeg kan tydelig se en sammen ligning fra da jeg arbejde i Bulgarien - det hele virker mig lidt bekendt. Jeg håber for cubanerne, at den kommunistiske styreform får fingeren - lige som i de andre kommunistiske lande.



Det er lidt ærgerlig at bruge tid på det her, men det giver jo mening for regeringen, da det er en statsejet restaurant - og så er der jo buffet.

Men hva - det er sikkert mig og min trodsighed der arbejder fuldstændigt imod alt hvad der har med kommunismen at gøre. Jeg synes det er helt dødt i hovedet, at tvinge folk til at leve efter sådanne nogle regelsæt der er helt henne i vejret - og så til gengæld, tvinge os - turister - at betale gildet.

Lad mig nu bare komme videre - væk fra dette mekka af lort fra regeringens side af.

Jeg kan se på kortet vi ikke er langt fra Plays Larga. Jeg kan til gengæld også se mine gummisko er pænt beskidte - for ikke at sig mig og gummiskoene



Kl 14.09

Tilbage på bussen. Ved at rejse alene, sætter det tankerne i gang - man kan mene det er godt - eller ikke så godt. Jeg vælger det er godt, for jeg sidder og tænker på mim skønne og seje kone - som jeg savner helt forfærdeligt. Jeg kan ikke lade være med at tænke over den mail hun sendte i går - om hendes besøg hos lægen og hvordan hun har det. Set gør mig trist, at jeg intet kan stille op - jeg håber hun klare den, for hun har ikke fortjent de smerter hun render rundt med - hun har fortjent alt godt. Jeg valgte at sætte uret på højre hånd, så jeg bedre kunne se denne



Et tegn på stor kærlighed til to mennesker - som har oplevet masser af ting sammen - gode som dårlige. Ved at se på den dag igennem, minder den mig om hvor højt jeg elsker hende og jeg ville ønske jeg kunne sige det højt til hende, fremfor her i mit hoved - jeg elsker hende og savner hende.

Kl 15.22

Vi køre igennem byen Cienfuegas - en by som også Morten havde talt om, men grundet tidspres bliver det bare en gennemkørsel og smider nogle af og sætter nogle nye på.

Kl 15.46

Vi er kørt igen og jeg har fået en ny sidde ung dame - som er all naturel - lidt af en hippe flipper type - tror faktisk hun har mere hår på benene end jeg har.

Kl 18.10

Endelig ankommet og har fundet et hyggelig lille sted - og endda med egen terrasse. Prisen var 20$, så det jeg spare på værelset, kan jeg så ligge til på maden. For hvor der er ultra mange turister, er der mange restauranter - som tager sig betalt - og sådan er det åbenbart.

Jeg har bestilt en pizza til samme pris som der hjemme - eneste forskel er bare, hvor den bliver serveret.

Og så tænker jeg, at jeg vil orientere mig bedre i morgen når det er lyst igen.

Jeg sidder som den eneste, da stedet netop lige har åbnet for gæster.



Om Trinidad kan jeg kun sige rosende ting. Det virker som en rigtig hyggelig by - med ca 500 casa particulares. Så der er nok om buddet - det sted jeg har fundet, har jeg så kun i 2 dage - jeg gad ellers godt have været det sted juleaften. For til forskel fra de andre casaer, så bor der en tysk dame som taler engelsk - hvilket gør det lidt lettere at kommunikere. Jeg tror tit mit skraldespansk tit bliver misforstået, så det havde nu været lækkert at være der juleaften. Men sådan skal det ikke være - jeg må finde et nyt sted til den sidste dag - og helst så tæt på Viazul busterminal som muligt - skal med bussen kl 07.00 den 25. december.



Jeg nåede lige at komme op på taget af et museum - her fik jeg en lækker solnedgang at se



Endnu en oplevelse jeg ville have nydt at dele med familien.

Den 23. december 2016, kl 07.50

Dagen før juleaften - jeg må indrømme, jeg kan ikke bære at være væk fra min familie juleaften. Jeg ved godt jeg selv har valgt det, men desto mere jeg nærmer mig juleaften, desto mere savner jeg dem.

Jeg har sat mig til morgenmaden som er blevet serveret af damen der har stedet - jeg sad og snakkede med hende tyskeren i går aftes til jeg hoppede i seng. Den var ikke mere end 19-20 stykker, men jeg var mig lidt træt af turen hertil. Nu skal jeg bare sørger for 2 ting

Finde et sted at bo i morgen, juleaften

Få noget ud af at være her i Trinidad

Til forskel fra morgenmaden i Havana, så må jeg indrømme, at denne morgenmad sparker langt mere røv



Kl 10.48

Jeg sidder nu på en cafe - her har jeg fået min første Piña Colada - og en kop kaffe. Det er sgu noget sødt stads det Piña Colada.

På min vandring hertil, mødte jeg en fyr på Plaza Major. Manden hed Peter og fyldte 65 år i morgen - juleaftens dag. Han fortalte lidt omkring det hele her på Cuba. Fortalte han havde 2 døtre og tjente 10$ pr mdr - hvilket, hvis man holder det op imod, at en kylling koster 5, så ikke er særlig meget. Jeg fik en lille sludder med ham i en times tid og gik videre. Jeg endte ude af den gamle bydel og stødte på Jose. Jose er Cowboyer og lavede ture på hesteryg op i dalen - som jeg i øvrigt er interesseret i at komme op til. Turen koster 15$ - sikkert plus driks - og jeg takkede ja tak til det. Det skal jeg nu her kl 13.00, hvilket jeg glæder mig til. Jeg skal lige nå at se lidt mere af byen og komme tilbage til det sted jeg bor for at hente batterier og cap - og skal også finde noget brød - og så er jeg klar.

Lidt fra turen i dag



Kl 12.55

Jeg sidder og venter på de to andre der også skulle med - vi skulle blive tre i alt. Der er pt kommet en hest - så nu ser vi hvad der kommer til at ske



Endelig siger han vi skal afsted - han hopper op på hesten og jeg render efter ham. Efter en lille løbetur gennem byens charmerende gader, stopper han og jeg ser de andre. Det er så 5 og ikke 2 mere - men det er helt fint. Der er et hollandsk par som arbejder på Aruba som lære og er taget til Cuba i en uges tid da det ligger lige i nærheden af dem. Det 3 andre er 2 ældre tøser og en fyr. Ham fyren er en guide de 2 tøser har hyrer - tøserne er fra USA og han er fra Skotland, men bor i Havana.

Da vi skal til at tage afsted skal Jose have betaling - jeg har allerede betalt 5$ ud af 15$, så jeg skal til at betale ham de 10 - hvor han så pludselig lige nævner, at jeg skal huske at betale 9$ for indgang i nationalparken. Jeg giver ham 10 mere og får ikke byttepenge tilbage. Og der, lige der viste jeg, at han havde taget røven på mig. Jeg sad allerede på hesten og han havde allerede fået pengene, så det var lidt for sent at begynde at diskutere med ham - så jeg accepterede det, og irriterede mig lidt over jeg var taget i røven igen. Men ikke i så lang tid, da turen var virkelig smuk.

Kl 19.34

Sidder ved Plaza Major - jeg har lige skrevet frem og tilbage med Louise - kl var ret mange derhjemme, men hun var stadig vågen. Det var dejligt - fik endda også sendt dagens småklip afsted til hende. Man skal huske at værdsætte den hastighed og det netværk vi har derhjemme - for her stinker det virkelig.

Jeg har været på en lang ride tur - ud til en såkaldt nationalpark - som så ikke helt var det, men det kostede da at komme ind i henhold til ham cowboy fyren Jose

"Note til mig selv:

Husk altid at spørg "hvad kommer der ellers på oven i prisen" - bare lige for ikke at blive snydt som jeg blev. "

Alt i alt kostede turen mig 180kr, hvilket var latterligt billigt - den kunne have kostet 110kr, hvilket ville have været mere uhyggelig latterligt billigt - men alt i alt har jeg har haft en ret fed oplevelse - og så som bonus, har jeg temmelig ondt i røven nu efter en dag på heste ryg.

Fik jeg sagt jeg har latterlig ondt i røven? Jeg fik en saddel som sikkert var til et barn. Så min røv ramte ud over sadlen, hvilket kan mærkes nu - for hver gang hesten gik i galop, røg min røv op og ned på kanten af sadlen - og det kan især mærkes nu hvor jeg sidder på en bænk i parken.

Jeg valgte at gå mod den larm som kom over i hjørnet - der en eller anden som holde en tale af en slags. Der var en masse børn med plastikrør der lyste i neon. Jeg så det ikke lige med det første, men da talen stoppede, gik en knægt frem i mængden og trak sig et æsel med sig, siddende en pige på æslet. Mængden fulgte med og de begyndte at synge julesange



Det var et ret autentisk optrin og var en gave at få lov til at overvære.

Dagens aftens mad bestod af 5 friskbagte brød hos bageren - pris 0.50$ - og en sodavand - pris 0.60$.

Bagere ville købe min cap for fire brød - lige noget for Louise - hun er ikke så begejstret for den. Men den var et hit hos bageren.

Min kone mener ikke jeg har en røv- jeg har så smerterne i røven til at modbevise det

Kl 23.15

Jeg sidder op på tagterrassen og nyder en øl. Det har været en ganske hyggelig dag og aften. Jeg valgte at gå ned mod den anden plads der er her i Trinidad. Her mødte jeg den ene af de amerikanere som var med i dag. Jeg var i gang med at bestille en Mojito - som er en Cubansk drink. Jeg har aldrig smagt den, så jeg tænkte jeg lige så godt kunne smage den - og så var det for billig penge

Vi faldt i snak og blev enige om vi skulle tage op på trappen (et musiksted rundt om hjørnet). Her sad vi og lyttede til musik og så folk dansede salsa. Efter et stykke tid kom der danseshow, som var ret fantastisk - og selvfølgelig døde tlf for strøm og jeg havde ikke taget mit kamera med. Men sådan er det - det var i hvert fald flot. Efter showet besluttede vi os at splitte hver til sit og nu skal jeg så lige nyde en øl før jeg skal sove, og min røv er stadig latterlig øm.



Jeg nåede at tage dette billede inden tlf døde.

Den 24. december 2016, kl 07.43

Juleaftensdag - og jeg har ondt i røven. Jeg fandt ud af hvorfor - den sadel jeg sad på, må have revet hul bagpå. Jeg valgte at tage hvide underbukser på - hvilket kan være godt, for så har jeg set hvorfor. Men ikke godt, fordi jeg kan se hvorfor det gør så ondt



Men jeg sidder her til morgenmad - får endnu en lækker morgenmad af slagsen. Det er dagen idag, hvor jeg skal finde et nyt sted at bo - det huer mig så ikke jeg skal væk fra dette sted. Ikke at jeg bruger så meget tid her, men værterne er super søde og imødekommende.

Kl 08.24

Jeg er nu gået på jagt efter et sted at bo - jeg startede det sted hvor en ældre dame havde et værelse. Det har hun så ikke nu - men det holder hende ikke tilbage. Hun ringer rundt - og man må sige hun er aktiv. Ud over hendes Hostel, har hun også en af de her gade cafeer - så hun er en dame med mange talenter. Hun bad mig sidde og vente i 5 min



Tlf ringer i hvert fald som en gal - meget morsomt at opleve.

Kl 09.14

Den ældre dame havde ringet til en anden dame som var kommer løbende. Hun guidede mig hen til hendes sted - som så lå næste 1 km fra centrum. Stedet lå i udkanten af byen, men stadig et ret charmerende sted. Til start ville hun have 25$, hvor jeg fortalte, at jeg gav 20$ i centrum af byen - jeg fik det til 15$.

Jeg er nu i det andet sted for at hente mine ting.



Dette er det sted jeg boede ved de 2 første dage - skal jeg huske hvis jeg kommer tilbage.

09.44

Sidder i mit nye casa - jeg har lige afleveret mit pas. For som hvis det var et hotel, skal de også dokumentere overfor regeringen, som holder dem i kort snor.

Kl 12.17

Jeg har haft talt med Louise - det var virkelig lækkert - hun sad sammen med Agnes som var i gang med at pakke julegaver ud. Jeg hoppede på Facebook og så en begivenhed som et minde - det var Marc og jeg som havde været på juletræs jagt. Det var ret gode minder - det var en skøn tid. Må indrømme jeg savner min familie ekstra meget i dag.

Jeg sidder på en cafe som jeg tilfældigt faldt over - her kan man få en kop kaffe til 1$. Så naturligvis er den sat på kortet så jeg kan finde hertil igen. Jeg har været ude at gå en lang tur - på turen faldt jeg over en form for juleafslutning for en masse børn. Børnene legede rundt omkring med hinanden, en fyr havde klædt sig ud som en klovn med en hat fra Heineken - men børnene var ligeglade, de blev hver enkelt kaldt op og fik en gave af fyren. Mens jeg gik rundt i festivalen, stod der en del mænd udenfor - de købte rom fra en fyr der solgte det ved stedet. De fyre udenfor var bjældelamme fulde. Det var sgu et sjovt optrin - indenfor legede børnene - udenfor legede fædrene med sprutten



Kl 13.25

Glemt at aflevere nøglen til det første sted jeg boede - så jeg måtte pænt tilbage og undskylde jeg ikke havde afleveret den. Jeg troede de ville være små sure på mig, men de var meget glade for jeg kom tilbage med den

Jeg sidder igen igen på den cafe jeg har fundet - jeg fandt ud af de serverede baguette med ost og skinke. Så tænkte jeg lige så godt kunne spise her også.



Skal lige nå at sige - at jeg har stadig ultra ondt i røven. Det bliver en lang tur til Santiago i morgen.

Kl 14.56

Sidder på mit værelse og sveder tran - jeg måtte tilbage for at få et nyt memory kort i mit kamera - og lige lade tlf lidt op. Der er pt 33-34 grader - så den er hård lige nu. Jeg sidder også lige og venter på de skal være færdig med mit pas så jeg kan komme ned til byen igen. Jeg skal lige have tjekket Viazul busstationen inden i morgen - for når kl er 7, så vil jeg gerne lige have styr på det hele.



Mit værelse

Lidt fra i dag





Kl 17.52

Jeg sidder alene på mit værelse - udenfor gør en hund konstant. Vinduerne er ikke vinduer, men skodder - hvilket betyder, at den evindelige gøen går direkte igennem. Hvordan man kan acceptere konstant at høre på det, er mig en gåde? Jeg tror den gør med 1 minuts mellemrum - tror det bliver en ret lang nat.

Familien jeg bor ved er så småt begyndt at lave mad - jeg sidder og savner min lille familie. Det er helt min egen beslutning ikke at være hjemme i julen - men det skær i mit hjerte når jeg tænker på hvor meget jeg savner dem derhjemme. Kl er nu 17.54 - hvilket vil sige kl må være omkring midnat derhjemme.

Jeg tænker jeg vil tage noget tøj på - har lige taget et langt bad - og gå ned og få noget at spise.

Lidt mere fra i dag





Kl 18.22

På vej ud af døren blev jeg stoppet af familien jeg bor hos. De ønskede jeg skulle spise sammen med dem i aften - egentlig burde jeg have sagt ja, men jeg kunne faktisk ikke rigtig lide det - så jeg lod som om jeg ikke forstod det og pegede mod centrum af byen, at den vej skulle jeg. Ja, jeg ved det var en dum beslutning - men man kan nu ikke ændre hvordan jeg havde det med det.

Så jeg er nu på vej med byen for at få noget at spise - og sæt nu også familien serverede noget man bare ikke gad spise.

Kl 18.37

Jeg er pladsen hvor internet kan ske - så jeg valgte først at få net - og så må jeg senere få noget at spise. Ved siden af mig, er der tonsvis af amerikanere - hvilket nok kun bliver mer og mer.

Jeg har valgt bare at side og observere folk - her er en del. Der er også en del hunde - og lige meget hvor pisse irriterende de er - så er de her så udsultet at det ikke er til at bære.

Kl 19.53

Jeg fandt et hyggelig lille sted - lige overfor favorit cafeen - jeg bestilte noget lækkert snask som jeg sad - som den eneste kunde - og nød i ro og mag.

Udenfor mig var der en del stive cubanere og turister som var på vej på bar.

Kl 20.38

Jeg har nu bevæget mig hen i parken igen - ved ikke rigtigt hvorfor jeg ikke bare er taget hjem. Men det er som om alle disse mennesker drager mig et eller andet sted - kan ikke helt forklare det. Jeg sidder på en bænk i parken og har fri udsigt til kirken, som har tændt stjernen på taget og dekoreret ved indgangen



Den 25. december 2016, kl 07.06

Man mærker virkelig man er i et kommunistisk land når man står på en busholdeplads for at finde rundt indet hele. Der er en del busser som skal hver deres sted - og for man overhovedet kan komme afsted, skal man stille sig i en kø for at bytte sin billet til en ny billet som bliver printet på stedet til dig. Så kan man så diskutere informationsgraden af det hele. For jeg stillede mig i kø for at ændre min billet, og fik af vide, at jeg ikke kunne bytte min billet endnu - og ellers ingen anden information. Ikke noget om, hvornår, hvor henne - bare, at det kunne jeg ikke.

Virkelig kaos.

Kl 07.47

Jeg valgte at stille mig i køen igen - jeg tænkte, at på et eller andet tidspunkt måtte man jo kunne chekke ind. Det gav pote og jeg fik min billet. Jeg gik så hen til bussen, hvor buscharføren sagde jeg skulle have et tag på min bagage - så jeg måtte tilbage i en ny kø for at få et tag på. Det fungerede på den måde, at en tager din bagage ind til en fyr som sidder og samligner billetten du lige har fået udleveret han skriver så en tag og udlevere den til en tredje, som hvor der så er en fjerde som tager din bagega på en vogn og køre den over til bussen og smider den ombord. Ved bordet hos ham der samligner og udlevere tags - er en skål, hvori man bliver høftligt orienteret om at smide penge ned i - jeg gad ikke.

Så nu sidder jeg i bussen, har prøvet at finde en plads der er bedre - men de eneste pladser der er værd at sidde ved, er foran - som så allerede er taget til de to andre charføre som skal med. Der skal jo være arbejde til alle.

Øverst - ham som chekker dig ind

Nederst - det sted du aflevere din bagage

Kl 07.58

Jeg glemte naturligvis en trøje igen - det blever en lang tur.

I øvrigt - har stadig ondt i røven.

Kl 08.07

Så køre bussen - det bliver både godt og lidt vemodigt at skal tage afsked med Trinidad - det har været en helt fantastisk by - men en endnu mere fantastisl by er i vente - Santiago.

Kl 08.10

En af buscharførene kommer gennem bussen og spørger efter billet - han har styr på det må man sige, for den fik han da vi alle gik ind i bussen, ellers kunne vi ikke komme ind.

Kl 08.27

Jeg sidder og kigger i kalenderen for hvor lang tid jeg har tilbage - lidt under to uger er der tilbage. Jeg gik ind i fotoalbummet og så på billeder af min kone - så på de sidste billeder vi lavede sammen da vi var i London. Lidt under to uger er lang tid nu - savner hende.

Kl 10.47

Vi er stoppet for en lille pause - jeg kan se på kortet, at der er omkring 6 1/2 time tilbage. Den er strid denne tur - for et er min røv er øm - andet er dette

Ikke rigtig meget plads

Kl 11.36

Vi er stoppet igen - denne gang for at få noget frokost. Jeg har lige spist noget brød i bussen, så jeg tog en kop kaffe i stedet. Det er et typisk turist sted - så mere er der ikke at skrive hjem om det.

Kl 14.49

Min røv er virkelig øm - jeg viste turen ville blive en udfordring - det er nu virkeligheden rammer. Der er stadig små 4 timer tilbage og små 250 km tilbage - hjælp!

I bussen er jeg kommet i snak med en franskmand som skal mødes med nogle venner i Samtiago. Hee har de talt om at leje en bil og køre rundt i området - jeg blev spurgt om jeg ville med så vi kunne splejse - det sagde jeg kunne være interessant. Nu ser vi hvad der sker når vi kommer dertil.

Kl 15.27

Bussen er stoppe i Buena Vista - ved ikke lige hvad vi skal her efter. Der er ingen nye rejsende eller gamle der skal af - bussen stopper bare. Jeg har forsøgt at sove liggende på de to sæder jeg har, hvilket kan have sine udfordringer - men det er lykkedes at få en lille halv time

Man bruger rigtig meget energi på at tænke - jeg har jo tiden til det. Jeg tænker på den sms jeg fik fra ida

Jeg er virkelig glad for hun helt på egen hånd sendte mig en sms - og at hun skrev hun også glæder sig til at se mig. Det blev jeg virkelig glad for.

Jeg sad også med denne her i lang tid og bare stirende på den mens Cuba kørte forbi mig

Det jo helt hjernedødt hvor meget jeg savner hende her

Kl 17.44

Har nu siddet og talt med franskmanden - gal en sjov type. Sidder og spiser sardiner fra dåse i en meget rystende bus - så olie og sardiner flyver om ørene på os. Lige nu er det en frugt der skal op, så missionen er nu at finde en kniv - så alle i bussen bliver spurgt om de har en kniv.

Til sidst lykkedes det - så nu dufter her af appelsin.

Kl 18.02

Vi nærmer os stille og roligt

Jeg har under hele turen siddet oven over motoren - hvor varmen i den grad kan mærkes.

Kl 20.22

ENDELIG i Santiago - og nu skal jeg finde et sted at bo

Kl 01.38

Hold nu kæft en dag - da alle ankom ved busholdepladsen i Santiago, havde franskmanden og jeg aftalt at splitte en taxa. Det blev så i alt 5 personer som kom til at splitte en taxa. Ved busholdepladsen var der også en gut som havde et sted vi kunne sove. De 2 af de 5 havde allerede et sted, så vi 3 som var tilbage takkede ja. Vi viste så bare ikke det ville være samme værelse - som et hostel. Så da vi ankom til stedet midt om natten, stod der en dobbeltseng og en enkeltseng. Vi var 2 fyre og en kvinde, så os 2 fyre valgte dobbeltsengen og kvinden fik enkeltsengen. Og så var alle glade.

Det var nok det billigste sted jeg har sovet mens jeg har værer her - det kostede 7$.

Vi havde intet spist og aftalte vi sammen ville gå ud i byen for at finde noget at spise. På vejen kommer ham den ene af os i snak med en cubaner, som egentlig ligner en fra jamaica. De 2 aftaler, at han kender et sted vi kan spise - så det gør vi. Ved stedet vi spiser, møder vi en anden fra bussen, det er en anden franskmand og vi tilbyder at spise sammen.

Efter vi har spist, tager vi ud for at få en enkelt øl inden vi skal sove.

Den 26. december 2016, kl 09.15

Fik sovet lidt - var lidt underligt at sove sammen med nogle mennesker man ikke kender - men en ret sjov måde at lære folk at kende på.

Kl 14.21

Vi har rendt lidt rundt idag - først skulle vi finde en adresse til den ene af os i gruppen - så skulle vi til Viazul fordi den samme person vil til Baracoa og havde en del spørgsmål - så havde jeg et ønske om at se Fidels gravsplads og nu er vi tilbage ved Viazul.

Kl 15.14

Tilbage ved vores værelse og det er røv varmt - vi har smidt den ene af os tre hen på et andet sted og vi er nu to på værelst. Jeg kan faktisk ikke huske hans navn - kun at han er franskmand. Vi ligger lige og slapper af til vi skal afsted igen

Kl 01.24

Vi er alle lige kommet hjem - vi har været på salsa cafe og må sige det var ganske hyggeligt.

Note til mig selv - lær

• Spansk

• Salsa

Kl 08.36

Vågen, men træt.

Kl 12.26

Har nu været en tur igennem byen med min franske makker igen - vi gik en anden rute end igår. Vi startede med at gå mod torvet nær det sted vi bor. Her gik jeg hurtigt på nettet, da nettet ikke lige fungerede da jeg var der. Mens jeg var på, ville min franske makker gerne købe lidt netværk - og det kan tage sin tid at anskaffe. Så da jeg loggede at, gik jeg ned mod gaderne og blev stopper af en barber. Han tilbød mig at blive trimmet for 3$ - hvilket naturligvis blev det dobbelt, da jeg glemte at spørge, hvad der ellers kom ud over de 3$. Så jeg endte med at komme af med 5$.

Men det var nu rart at blive trinmet - han trimmede hele fjæset - hovede, ansigt, øre, øjnbryn og næse.

Efter jeg var blevet trimmet, gik jeg mod torvet, hvor mine franske rejsemakkere sad og ventede. Vi spittede os op, så jeg og den ene af franskmændene gik sammen og den anden gik alene.

Kl 14.41

Lige vågnet - faldt i søvn, jeg jeg simpelthen var så træt samt det, at her er hammer varmt, 34 grader.

Egentlig skulle vi besøge et fort har til aften, men har udskudt det til imorgen tidlig.

Ting jeg har mistet på turen pt

• Min ynglingstrøje - Peak

• Min beskyttelse til min linse på kameraet

Kl 1948

Vi tog mod Viazul da den ene af franskmændene måtte købenen billet til Baracoa a samtidig havde franskmanden heller ikke set Fidels grav - så vi alle tog mod gravpladsen igen for hyggens skyld. På vej hjem tog vi en taxa - vi havde hele dagen talt om at tage ud til "Castillio de San Pedro de la Roca del Morro" - et fort som ligger uden for byen. Egentlig havde vi slået det ud af hovedet, men da vi sad i taxaen, fik vi en god pris derud og tilbage. Så vi valgte at tage derud - og det var rigig smukt. Vi var der til solen gik ned og fik nogle rigtig flotte billeder.

Den 29. december 2016, kl 05.23

Min konstante frygt om ikke at nå det i tide, viser sig konstant her i Cuba, at være nytteløst. For hver gang jeg kommer mine 30-45 min før, viser det sig at være ret så lige gyldigt - cubanerne arbejder overhovedet ikke under pres og har på ingen måde travlt med at nå noget i tide. Tingene tager den tid tingene tager - så enkelt er det.

Jeg sidder på busterminalen og venter på kl skal blive 06, så jeg ved hvad jeg skal. Lige nu sidder jeg og kigger på nogle busser, men er ikke helt klog på hvor de skal hen af. Derud over, så sidder jeg og kigger på en skranke med information der er lukket - altid rart ikke at stresse.

Jeg blev ikke meget klogere på mig selv og hvad jeg bør gøre når jeg når til Santa Clara. Jeg ved jeg vil blive lidt ærgelig over bare at være der i 12 timer - jeg skal lige finde ud af hvad jeg gør.

Kl 06.14

Så står vi her igen - som sagt, tingene tager den tid tingene tager

Når man står her i køen og kigger lidt på deres kø kultur - så er den lige nul - cubanerne før alle andre. Det er faktisk en ret underlig kultur - for de maser sig frem for at finde et sæde de kan sidde i. Og lige meget hvad, så er der sæder til alle og ingen får bedre sæder end andre da disse allerede er taget af de ekstra charføre som er med.

Men jeg sidder i bussen og har fundet dette billede frem - helt vildt som jeg savner hende

Kl 07.01

Super - jeg finder ud af nu, at jeg naturligvis har glemt min oplader til min tlf i casaen i Santiago - så den kan jeg så lige adde til min liste over ting jeg har glemt eller smidt væk. Pis

Jeg har slet ikke fået bearbejdet at George Michael er død, 53 år. Det er jo for sindsygt - jeg har fulgt ham siden jeg var teenager. Jeg har heller ikke haft mulighed for at læse noget om det - her i Cuba er alt udenom Cuba ikke eksisterende.

Kl 08.16

Så bliver der kastet op i stride strømme foran mig - men lækker udsigt udenfor alligevel

Kl 10.07

Uha - det er godt nok lang tid til, og de her veje en langt mere lede at køre på end de andre jeg har haft kørt på

10.44

Vi er stoppet i holguin - er sted jeg også gerne ville have haft besøgt - men det er der desværre ikke tid til, så jeg må videre mod Santa Clara. Vi skal have nye pasagere med også, så det tager lidt tid at komme videre.

Mange steder står der skrevet "Yo soy Fidel" - oversat bedtyder det "jeg er Fidel". Eller "Fidel Siembre" - "Fidel for evigt".

Kl 12.15

Endnu et stop, hvor nye pasagere kommer på og gamle smides af - faktisk lidt af et helvede man konstant skal stoppe. Man vil bare gerne have det hele overstået.

Jeg ved ikke om det er en skide god ide, at have Agnes på som min skærmlås billede - jeg savner hende ufattelig meget.

Jeg endte forresten med at slippe med 49$ for fem dage i Santiago - årsagen er jo, at jeg slog mig sammen med mine franske venner. Jeg fandt også ud af, at det kan godt være cubanerne er begyndt at have smartphones - MEN - de må ikke downloade noget på den. Det skal man gøre i en autoriseret butik. Tænker lidt de så må være lidt værdiløse så.

Kl 13.39

Vi har nu igen stoppet - denne gang ved et eller andet klamt sted, hvor vi kunne købe et eller andet klamt og gå på toilettet, på total værdiløse klamme toiletter.

Det er en lang dag og der en lang vej igen

Kl 15.13

Synes ikke rigtigt vi flytter os så meget igen - vi er igen stoppet

Kl 15.36

Note til mig selv - rejs så vidt muligt om natten. Du får mere ud af dagene og du spare en overnating på lang tur.

18.30

Endnu et stop inden Santa Clara - det er blevet mørkt, hvilket er lidt af noget lort når jeg skal finde et sted at bo - og udfordringen er lidt, jeg kun vil blive i byen til i morgen tidlig.

Er pænt sulten - har levet af kiks og boller idag

Kl 20.10

Så landede vi endelig i santa clara

Kl 22.00

Efter at være blevet trukket rundt i byen af en eller anden gut som ville finde et sted til mig, er jeg endelig fremme. Familien er snak sagelig og flink - men aner ikke en kæft om hvor centrum i byen er - så jeg er på noget af en sightseeng mit i mørket. Målet er at finde noget internet, men det synes at være lidt umuligt - så jeg må prøve igen imorgen. For tør ikke vove at fare vild og ikke kan finde tilbage til mine ting - det vil være lidt af en katastrofe. Så jeg gir det et forsøg imorgen i Varadero.

Jeg har stadig ikke fået noget at spise - jeg har fået frisk presset mango juice af familien og et stykke ret tørt brød - ikke mere og jeg tør ikke gå ud og lede efter et sted. Det er for mørkt og al for sent.

Jeg nåede lige på mit tur, at få dette at se - de fejre jo ikke bare nytår, de fejre også det var den dag Fidel kom til magten for 60 år siden. Så der forberedes en stor fest.

Kl 22.33

Tilbage ved mit hostel - jeg giver 15$ for overnatning og 4$ for morgenmad. Det er en god pris - tror så bare det er røv dyrt i Varadeo og Viñales

Imorgen bliver ikke så hård igen - det bliver egentlig lidt dejligt

Den 30. december 2016, kl 05.59

Endelig får jeg noget at spiste, men jeg kan ikke spise så meget, jeg får lyn hurtig kvalme af at spise det jeg får serveret. Det er så heller ikke særlig delikat, men det går an. Familien er super søde - jeg betaler 20$ for værelset med morgenmad

Kl 07.01

På Viazul - og hold da op et kaos. Information er ikke cubanernes stærkeste side, man man skal beside stor tålmodighed og tro på det hele nok skal gå. Jeg har tjekket ind, men har ingen anelse om hvor bussen vil være - så jeg er gået udenfor i håb om på et tidspunkt at finde den. Til forskel fra de andre busture jeg har været på - så har jeg her et busnummer jeg kan bruge. Nu ser vi.

Ok - mens jeg stod og skrev det her, kom der en fyr rendende og spurgte om jeg skulle til Varadero - så nu har jeg også fået tjekket bagagen ind - så langt så godt.

Kl 07.25

Står og observere folk - husker Morten fortalte, at cubanske tøser skulle være så super lækre. Har jeg lidt svært ved at se - her hvor jeg står, er den ene federe end den anden. Og de er fast besluttet på at tage leggins på, lige meget om røven fylder for 8.

Så note til Morten - du kan åbenbart godt lide fede tøser i al for stramme leggins eller kjoler.

Kl 07.47

Jeg fandt forresten min oplader til min iPhone - udfordringen er så bare nu, at opladeren til mit kamere er åbenbart gået i stykker. Jeg kan godt oplade direkte i kameraet, men der er åbenbart ikke spænding nok i deres strøm. Så den aflader i stedet når jeg forsøger at lade op - så det ser ikke så godt ud med at få kameraet opladet. Jeg har så stadig GoPro med - så det går sikkert nok, men drøn ærgeligt jeg har 3 eller 4 batterier med til kameraet og alle er afladt.

I øvrigt - hende hers fornemmeste opgave er, at vaske peronen. Hun sidder på en stol og når hun lige føler for det, rejser hun sig op og vasker igen - og igen og igen. Det er job til alle i et kommunistisk land

Kl 07.58

Hvis jeg skal bruge lidt tid på at resonerer min tur - så kan jeg godt lide Cuba. Jeg kan så ikke lide den måde de ønsker dicideret at tage røven på turister ved at skabe 2 forskellige møntfod - en til os, turister og en til dem, cubanerene. Det giver en skævvridning af tingene og priserne er ofte flere 100% til forskel for os turister end til forskel for dem. Det gør, at Cuba er et ret dyrt - selv om det er et fattigt - land at rejse i. Pengene ender ikke altid direkte i lommerne på dem selv, men regeringen. Hvor de så ender - ved det ikke. I hvertfald ikke på at restaurere landet. Jeg kan heller ikke lide cubanernes holdning til os, turister - de skaber et "dem og os" mentalitet. I kø, maser de sig igennem - for dem før os. Det er en underlig og ret nedværdigende oplevelse man får når man forsøger at tilpasse sig. Du kan heller ikke som turist få lov til at køre i de langt billigere lokale Omni busser - her skal du tage de langt dyre Viazul busser.

Jeg opdagede i Santiago, hvor meget vi, turister egentlig bliver taget i røven. En middag - som var ens til forskel fra den dagen før, men kostede bare over 100% mere. Bare fordi man er turist. En simpelt kop kaffe kostede et sted 1 pesos og et andet sted 1 CUC = 1$. Det giver en direkte forskel på 25% - bare fordi man ikke er opmærksom på pesos kontra CUC.

I det store hele betyder det jo intet - set i forhold til danske priser. Men fidusen er bare - vi er ikke i Danmark og landet er på randen af falit. Hvorfor så stor prisforskel fra cubanerne? De ødelægger det for dem selv - for så attraktiv er landet nu heller ikke. Det er besværligt, dyrt og fyldt med udfordringer at komme frem og tilbage. Det er beskidt og ulækkert - deres biler er tusse gamle, hvilket betyder, at de ikke har filtre på bilerne. Du kan ikke gå rundt i byerne uden konstant at hoste hakke og have vejrtrækningsproblemer af den tykke os der kommer fra de gamle biler. Det er ikke muligt at komme til et godt netværk så man kan kommunikere med omverden. Du kan på intet tidspunkt downloade noget til din tlf som ville kunne hjælpe dig på din rejse. For eks forsvandt min offline oversættelse på Google - og jeg kan på intet tidspunkt få lov at opdatere den. Det er slidte Viazul busser du køre i, slidte huse du bor i, til dels klam og ubrugelig mad du spiser. Du kan ikke bare købe madvare - der skal man finde de officielle butikker, styrer af regeringen. Det vil sige du i stedet må købe tingene på cafeer til overpriser - bare fordi du er turist. Jeg tror årsagen til Cuba har været så stor et hit, er fordi det er så langt fra hvad du er van til og jeg nå indrømme, at cubansk levevis og musik sparker røv.

Men jeg bryder mig ikke om konstant at skulle være på vagt for ikke igen at blive snydt - bare fordi jeg er turist - og bare fordi de kan med deres lorte møntfod.

Det lyder meget negativt, men det er ikke alene negativt. Jeg har hidtil haft en rigtig god tur - der er bare visse faktorer man skal overveje når man tager til Cuba. Jeg er som sagt på vej til Varadeo - og her ved jeg det løber løbsk. Priserne der er også presset kunstigt op - bare fordi det er turisternes foretrukne paradis med lækre strande og all inklusiv hoteller. Det er derfor jeg kun har valgt at være der en dag. Det havde jeg så også med Santa Clara, men jeg havde ikke lige set jeg ikke engang havde 12 timer der.

Næh - jeg har lige kigget min busplan igennem - det er ikke 1 dag, men 2 dage jeg skal være det. Faktisk skal jeg fejre nytår i Varadeo. Hmmm - den havde jeg ikke lige set komme.

Kl 08.37

Så kom bussen endelig - kunne nu godt lige have haft brugt tiden i Santa Clara.

Har sat mig til rette i bussen og opdager sgu mine høretelefoner nu er på nippet på også at gå i smadder. Det er sgu mærkeligt alle mine ting endten går i stykker eller også forsvinder. Nu må vi se hvor lang tid de holder længere - men det er sgu da underligt.

Kl 09.17

Vi er godt på vej - charføren køre til, hvilket betyder vi nok skal nå frem i en god tid. Tiden siger det tager lidt over to en halv time.

Jeg bekymre mig lidt om jeg overhovedet kan finde steder at bo - det er mange hoteller, men ikke mange casa particulares. Dette betyder min tur i Varadero kan blive enormt fordyret - nu må vi se.

Kl 09.35

Sidder og planlægger en nødplan - for tænker, at priserne i Varadero er sat ret så meget op nytårs aften. Det er jo som sagt ikke bare nytår, men også årsdagen for Fidel tog magten. Så tænker priserne må være eksploderet - og så vigtigt er det bestemt ikke for mig at være i et turist "paradis".

Jeg tænker jeg kan evt ændre min billet til Havana i stedet og derfra tage til Viñales efter nytår. Vi skulle være ret tidligt inde - så må se hvad der sker - jeg må bare tage den mulighed med i betragtning.

Kl 10.03

Jeg sidder og har lidt ondt i hovedet - især bag øjnene. Det kan kun betyde, at jeg så små er begyndt at blive syg. De her busser er frysende kolde, så det ville ikke undre mig jeg er ved at blive små sløj.

Kl 11.44

Til forskel fra de andre gangr jeg har taget bussen - er det lykkedes mig at sove næsten hele vejen. Vi er der ganske snart - interessant at se om der er nogen steder man kan sove i 2 dage.

Kl 12.46

Hold nu kæft noget lort - lorte sted med lorte mennesker og ingen steder at bo. Jeg ville lige ind og købe en liter vand, to sodavand og to dåser sardiner på dåse - 8$. Jeg tør ikke engang tænke på prisen for mad på en restaurent.

Lige nu har jeg forsøgt at ændre mine bus billetter - hvilket har været umuligt. Så nu har jeg fundet en tysker og en cubaner til st dele en taxa til Havana. Vi skal være 4 - så jeg må vente med tålmodighed mens jeg sidder og observere dette frygtelige sted.

Som det ser ud nu, så koster dette mig 25$ - men lur mig om der ikke kommer mere på.

Kl 15.28

Jeg er nu landet i Havana og har ledt lidt efter et sted at bo - alt er tilsyneladende optaget. Jeg fandt dog et sted, hvor jeg kunne få lov til at sove på sofaen i nat - til en pris af 15$ naturligvis. Jeg har brugt 2 timer i en taxa sammen med et svensk par og en cubansk tøs. Svenskerne snakkede lystigt, hvor cubaneren klappede i hele vejen.

Da jeg kom til Havana og alt var optaget, var jeg presset - at jeg skulle på toilet, pressede mig ydeligere. Så det var dejligt jeg endelig kunne finde et sted at crashe. Det er en rusisk fyr som har lejligheden - og det er hans sofa jeg kommer til at bruge. Jeg har så fået lov til at bruge hele lejligheden i morgen, da han skal rejse til Colombia.

Kl 15.58

Endelig ved net, men intet sker - det er pisse frustrerende. Det ser sådan ud

Den 1. januar 2017, kl 00.28

Så er det lykkedes mig at fejre cubansk nytår - hvilket har været noget af en oplevelse. Jeg startede aften med, at tage en lille lur, da jeg var lidt træt af al det jeg har haft gået. Jeg vågnede ca 20.30 - og tænkte, at jeg nok var lidt sen på den. Men det virkede ikke sådan da jeg kom med, de havde i hvertfald ikke noget at sige om det.

Jeg kom i snak med et par fra Urugaj - kan ikke stave til det. Det var på ferie her og har værer her i 2 uger.

Da klokken var omkring 21.30, gik vi ned på gaden, hvor der var fest på næsten hvert et gadehjørne. Lige nede foran vores dør, var de igang med at grille - på gaden - en hel gris mens de dansede og drak. Det var her vores nytåraften skulle holdes. Det var ret sjovt at opleve. Og da kl blev 00.00, blev der kastet vand ud fra alle balkonener - vitterligt. Vandet fløj bare ned på gaderne fra balkonerne. Det var en cubansk tradition.

Kl er nu 02.46 - jeg er træt efter en lang dag med masser af indtryk.

Det har været to dage med ret sjove indtryk - først den afrikanske aften og nu her til aften, nytår

Kl 09.46

Jeg har nu bevæget mig ud fra casaen mod byen. Jeg har haft en lidt interessant snak med familiens overhovede - moderen - her til morgen. Hun fortalte om hvordan det kommunistiske system egentlig fungere - og jeg må ærlig talt melde pas for den måde at leve på. De har små hæfter med varer de kan købe - hvor der naturligvis er begrænsninger på. Eks., kan hun kun få lov til at købe ét brød pr. person boende i hendes casa. Hun må kun købe eks. antal liter mælk osv. Det er jo helt håbløst system. Hun nævnte dog, at alt i alt, så kan hun godt lide det kommunistiske system, men tænker, eftersom hun er 50 år, at så har hun heller aldrig rigtigt oplevet andet. Kommunismen har idag, 58 års jubilæum - så de er simpelthen blevet hjernvasket fra barnsben - og eftersom de aldrig har oplevet andet, så mangler de vel heller intet, hvis de ikke ved hvad de skal hige efter.

Hun fortalte også hele landet er lukket og slukket, det er umuligt at få vådt eller tørt på. Heller ikke i turiststederne - det passer så ikke helt, da jeg sidder på en café og nyder en omgang.

Men mit kamera er dødt for batteri - eller næsten. Har 4 batterier med, hvor 2 er døde, 1 med 38% og 1 med 76%. Jeg vælger jeg gemmer dem til - hvis - jeg kommer afsted til Viñales.

Skal hilse at sige, at man ikke skal være salt forskrækket - de kan godt lide at bruge meget salt på deres mad - og meget sukker i deres kaffe.

Kl 18.15

Landet var så ikke helt lukket - jeg gik til Havana Vieja og der var totalt gang i den. Jeg gik rundt om marinaen, fik skrevet med Louise to gange, kig på et par cafeer og er nu tilbage på mit casa.

Jeg talte med dem da jeg kom hjem, om Plaza de Revolution og den tale som skal være der - det er imorgen den skal være der. Den samme dag jeg havde tænkt mig at tage til Viñales. Så jeg har tænkt mig at gøre følgende - tage til pladsen ved 6 tiden imorgen, efterlade min backpack her. Og når tales så er over, tage resten af turen mod Viazul og forsøge om jeg kan komme afsted med en taxa for billige penge. Kan det ikke, kan jeg bo her de to nætter jeg skulle bo i Viñales. Så nu har jeg en plan - nu skal jeg så bare have hævet penge til de sidste dage. Men først noget at spise.

Kl 20.27

Netop hjemvendt efter at have været ude på en mindre udflugt. Det er sådan, når man bare beslutter sig for at gå, så ender man ofte ét eller andet sted man aldrig havde regnet med at ende - sådan var det også her. Jeg fik fundet mig et sted jeg kunne komme i kontakt med min kone enkelt - og til en simpel pris sf 1$ pr time. Måden var, at jeg skulle kobles på hans wifi og bum, så havde jeg net. Det var så bare, at hans net, fungerede langt bedre end det andet skrammel. Så jeg fik vækket Louise og fik skrevet lidt frem og tilbage til hende og så måtte hun sove. Efterfølgende fandt jeg et sted hvor man kunne købe meget billigt vand, øl og pizza.

Så der må jeg tilbage til igen.

Nu skal jeg lige have pakket de ting jeg skal have med mig i morgen og så er jeg klar til at putte.

Kl 21.36

Alt er nu pakket og klar til imorgen - så jeg har lagt mig på sengen og har igen kigget billeder igennem af den lille røver Agnes og har også kigget billeder igennem af Ida - jeg savner dem begge rigtig meget nu. Tænk, at jeg nogensinde skulle have så stor kærlighed til to så uskyldige væsener - utroligt. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til dem. Agnes kan jeg kramme og kysse, Ida kan jeg bare klappe på ryggen, men jeg holder nu stadig lige så meget af hende - skønt hun ikke rigtigt selv helt kan udtrykke sine følelser.

Den 2. januar 2017, Kl 07.36

Jeg står på Plaza de la Revolucion - og jeg står mellem mange - mange - mennesker. Vi alle står her med håb om at komme til at høre den nye præsidents - Raul - tale til folket. Det bliver nok Rauls første og sidste tale - som præsident, efter Fidels død - til folket, så denne da er en historisk dag.

Bannerne er endnu ikke kommet op - så jeg tænker ikke det vil være en mulighed at komme til at se noget for dem - så at høre talen er også en ret stor ting.

Kl 10.07

Ingen tale, men hold da op for en oplevelse - tusinder og atter tusinder af mennesker i én stor kortege gennem pladsen - hvor jeg var bare én af dem. Hold da op.

Jeg står nu på Viazul og venter på at komme afsted - det ser ud til der er mange som skal til Viñales, men bare ikke så mange taxaer. Så der er - som altid - kø.

Kl 10.33

Rimeligt sindsygt - der kommer bare flere og flere til som skal til Viñales - bare ikke nogle taxaer.

Kl 11.34

Lige hvor man troede man ikke længere kunne føle sig små snydt, tager det nye højder - men som det siger her - its complicatet. Det koster 12$ for at tage en Viazul bus - med aircon - og til dels gode sæder.

Vi var så mange, at vi har fået en bus fra helvede - til taxa priser - 25$.

Jeg tror ikke de selv er klar over det de snå gribbe, de er ved at ødelægge det for dem selv - for det her er ikke tiltalende.

Derudover tror jeg det er ret så booket i Viñales - men tænker jeg overlever på em bænk - er faktisk ligeglad. En bænk slår da en sofa.

Ham her gutten skal stå her i de to timer denne tur tager

Kl 12.41

Kan næsrwn ikke skrive dette, så meget ryster bussen - sindsyg bus til en sindsyg pris. 1 time tilbage

Sindsyge veje også - havde ondt i røven før - de kontante hårde bump hjælper ikke ligefrem.

Kl 14.40

Jeg sidder nu i én af alle de casaer jeg har forhørt mig om et værelse - det er umuligt - turisterne har ramt Viñales og her er fuldstændigt booket. Familien er dog søde og ringe rundt, men kender lidt svaret. Mens jeg venter bliver der serveret kaffe - meget søde - syndt der ikke er plads her.

Viñales virker til at være et flot sted - hvis man lige fjerne de utallige taxaer, turistboder, restaurenter og turister. Så havde her værer ganske autentisk flot.

Jeg forsøger nu om jeg kan få et værelse i morgen - for jeg nægter at skulle tage til Havana nu - for nu er jeg her sgu og nu skal jeg se det. Så sover jeg et eller andet sted på gaden eller på en bænk - det har jeg trods alt prøvet før.

Kl 15.08

Ok - denne familie er ret sød - de har forbarmet sig over mig og tilbudt mig at kunne sove på gulvet i stuen - det er så noget jeg skal være tys tys omkring, da det kan give dem problemer. Og toppen på toppen, så laver de aftensmad til mig i aften og har fundet et andet sted til mig imorgen. Og lige nu har jeg fået et stykke pizza og en ufattelig god kop kaffe.

Jeg tror så ikke på deres høftlighed kommer gratis - men søde er de nu.

Kl 17.59

Man troede ikke nettet kunne blive mere røv - lige indtil man sad i Viñales. Jeg har nu forsøgt i 15 - uden held og brugt latterligt meget batteri på at overhovede få lov til at taste min kode ind. Som bonus er det sted man kan hoppe på, midt på hovedgaden hvor alle de klamme osene biler fiser forbi dig. Fuldstændig latterligt.

Kl 20.07

Det lykkedes til sidst, at komme på nettet - Louise sov så bare. Sådan er det - håber jeg er heldigere i morgen.

Jeg sidder nu pg spiser aftensmad hos familien - må sige de har givet den gas

Jeg har ikke fået så meget mad siden jeg har værer her, og min mave kan overhovedet ikke indeholde bare halvdelen af det. Men godt smager det - og er sikkert ganske dyrt.

Kl 21.00

Sidder i parken i Viñales - ved egentlig ikke hvorfor jeg valgte at gå herned. Jeg er ganske træt efter denne lange dag, men eftersom jeg skal sove i stuen - så tænker jeg ikke jeg har så mange andre muligheder. Så går tiden lidt med det og så kan jeg stille og roligt gå tilbage.

Jeg har lejet en cykel af dem der har casaen - vi aftalte 10$. Interessant hvad mere der ellers kommer på og ret så interessant at se hvad de tænker at kræve for aftensmad og overnatning. Jeg tænker 30$, men erfaringerne sige det godt kan blive det dobbelte - nu ser vi.

Da jeg gik, var ser det som skete i Havana i fjernsynet. Raul talte til folket, tænker ikke jeg gik glip af så meget, da jeg synes det jeg var med til var langt større end at høre en tale - og så så jeg det i stedet i fjernsynet.

Kl 21.24

Sidder stadig parken - jeg havde fået fortalt der ville være salsa i parken. Det jeg høre nu er så ikke lige salsa musik - men ret tung tekno - og ret så højt. Så jeg vælger at gå.

Den 3. januar 2017, kl 08.07

Efter en hel nats angreb af så små myg man end ikke kunne høre deres angreb, er jeg nu vågnet, får en tår kaffe inden jeg skal afsted på min lejet cykel. Men inden skal jeg lige over i det andet casa og have afregnet her.

Kl 09.42

Det blev 38$ - 8 mere end jeg havde regnet med, men ok. Så jeg gav dem 40$ - skønt jeg sov i stuen på gulvet, har de været noget så venlige og behjælpelige. Så de var faktisk alle pengene værd.

Egentlig havde jeg afleveret min taske det andet sted og taget afsted på cykel - men måtte vende om, da sadlen var løs. Så jeg måtte tage tilbage til det gamle casa og få hjælp derfra. Det var jo der jeg havde cyklen fra. Så nu sidder jeg på deres teresse og sveder tran. For selv om det ingen sol på himlen er - kun skyer - så er her ultra varmt og fugtigt. Jeg sidder stille og roligt bare og smelter.

Kl 09.59

Det kom, de så og de tog cyklen med samt de har ikke flere cykler. Så det bliver virkelig en fed eneste dag i Viñales. De havde ikke flere cykler, alle cyklerne er simpelthen lejet ud - men de ville lige se om de kunne fixe den. Dette skal jeg så naturligvis sidde her på terressen og vente på de kommer tilbage. Eneste posetive ting ved det er, at jeg kan de der er opklaring i horisontet. For der er ikke meget ved at tage postkort billeder af dalen når der er overskyet - nu ser vi hvordan dagen ender.

Kommer også i tanke om jeg overhovedet ikke har spist morgenmad - men igen, jeg fik da al den mad jeg kunne spise igår. Så jeg sulter ikke sådan lige ihjel lige med det samme.

Alt i Viñales er "fixet price", hvilket betyder, at lige meget hvor du bevæger dig, er prisen det prisen er - og sådan er det. Det er bestemt ud fra dem som bor her. Om det så en en cykel du skal leje eller en knallert eller lign - så er det bare sådan.

Kl 12.39

Jeg kom afsted - opklaringen kom ikke lige sådan, måske senere.

Jeg sidder på en cubansk cafe, hvor kun cubanerne spiser - og jeg ved godt vi turister bliver tørret for vildt i røven. Dette sted er et klassisk tegn på det

Du kan få kylling med pomfritter (bananer skåret til chips) for - ja, du læser helt rigtigt - 48 ØRE. En kola til 2.88kr.

Jeg spiste to brød med tomater i - til en pris af 55 øre pr stk og drak en kola

Dette er årsagen til jeg personligt ikke vil besøge Cuba igen - jo, når disse to møntfod bliver til én og de stopper med at snyde turisterne med flere 100%. For tager du den gengse cubaner, er de jo søde - men dette har også en pris. De har deres smukke natur - jo, den er storslående og deres strande fantastiske. Men resten er for sindsygt - du betaler for at bo som var det 5 stjernet, men bor i et hul. Du køre bus eller taxa og betaler som var det BMW kørete i, men virkeligheden er, at hverken bilerne eller busserne burde have været på vejene. De er livsfarlige og forurener for sindsygt. Alle, og jeg mener alle huse er til at rive ned. Vejene har ikke set astfald de seneste 20 år - man lapper det bare med cement, så flere steder stikker der bare et stykke cement op af jorden. Du skal stå i kø for at få alt, deres internet er til at tude over - også prisen. Den eneste nye bil jeg har set her, har være til de cubanske ministre da jeg var i Havana igår - det var en kæmpe mercer park. Det er helt sort.

Nåh - men jeg kom til Viñales dalen, som var ganske smuk, men kan ikke helt se hvorfor det skulle være så specielt.

Kl 13.24

Jeg kørte op i byen, jeg faldt over et sted jeg kunne få en kop kaffe

Den 4. januar 2017, kl 08.26 Det var rart lige at få skrevet med Louise inden jeg skal afsted - faktisk gik Viazul maridtet ganske enkelt. Ikke millioner køer, ingen stres og helt gnidningsfrit - måske nok fordi der kun er én bus om dagen. Jeg sidder på en trappe foran Viazul bussen - charføren har låst døren til vi skal afsted. Den skal køre kl 09.10 - så der er tid nok. Imens kan jeg lige nyde Viñales hovedstrøg - hvis der da er noget at nyde. Denne lille bondeby blev i tidernes morgen pludselig forvandlet til et turistkaos, da man fandt ud af interessen for produktion af cigarer var stor blandt turister. Så sammensætningen her er en blandet flok. Nok mest turister - tager man dem væk, er der kun bønder og bønder som leger forretningsmænd samt deres koner som passer de huse turisterne bor i.  Til forskel fra for eks Frankrig og deres produktion af vin, taler vi om at arealerne her er langt mindre end Frankrig. Dette gør stedet langt mere komprimeret. De får en udfordring den dag det hele åbner og man finder ud af, at bygge nye store domiciler til hotelkæder - så tænker jeg lidt charmen forsvinder - ikke fra hovedbyen, den er forsvundet - men tænker ude på markerne hvor tobaksbladende dyrkes. Mens jeg sidder på trappen, sidder der en kvinde på min højre hånd. Der kommer en cubansk mand og sætter sig i midten af os. Han kender tydeligvis damen. Jeg må rejse mig op da han maser mig lidt og i det jeg står op, ser jeg på damens backpack og ser hun kommer fra Valby, og tænker, at der er sikkert en der har haft et lidt anderledes cubask eventyr. Jeg vælger ikke at sige noget på dansk til hende. Jeg sidder i bussen nu og der er en fransk familie - holy moly. De er da fra månen. De flytter sig frem og tilbage i bussen fordi sædderne er "beskidte". Alle sæderne er sgu da beskidte. Kl 09.10 Fundet min plads i bussen - et godt sæde, men - al den aircon som måtte være slukket igennem kabinen (for det kan man her i denne bus), flyver direkte ned til mig og ud via en sprække som er i panellet. Bliver en lang - kold - 3 timers tur. Kl 10.51 Efter bussen har stoppet 2 gange, grundet problemer med motoren - er vi på vej. Der er små 11/2 time tilbage  Kl 11.09 Bussen hoster og hakker - tror ikke vi kommer til Havana med denne bus. Vi er nu stopper for 3 gang for at tilse motoren.  Ikke så fedt, for der er stadig ret langt  Kl 11.14 Motoren er igang igen, men spørgsmålet er hvor længe Kl 11.28 Så stoppede motoren for 4 gang og der er stadig et pænt stykke vej endnu  Kl 12.15 Så har vi lige haft vores 7 gang motoren gik i stå, men heldigvis var det lige udenfor en tankstation. Her kunne man få lidt is til den nette pris af 1.30$. Mens man så stod der og nød sin is, kom der en sjov fætter forbi - en vaskeægte biker - altså på sin cabanske mc     Nu er der "kun" 74 km tilbage  Kl 12.24 Det gik så godt - vi har nu vores 8 motorstop. Kl 13.22 10 motorstop efter og vi fortsætter - men nu er der til gengæld ikke så langt tid tilbage  Kl 13.55 Endelig i Havana - og nu skal jeg ud på en gåtur. Kl 15.07 Sidder nu på min favorit cafe, som nu er åben. Jeg har endnu ikke hentet min backpack, eller fået afleveret min taske i lejligheden. Jeg så den og måtte bare have noget at spise og noget koldt at drikke. Mens jeg sidder her, sidder jeg bare og kam sveder   Grillet fisk Kl 18.39 Jeg har haft travlt - skønt jeg har sagt til mig selv jeg bare skal tage det stille og roligt. Jeg sidder på den taco cafe jeg fandt sidst jeg var her. Jeg har ikke bestilt så meget, en hamburger og en kop kaffe samt noget vand. Jeg har nået et komme til barberen og ligner nu en der er 20 år yngre. Jeg har nået at komme i bad to gange - fik jeg sagt her er røv varmt? Det bare løber ned af en med sved - så det er rart at få er koldt bad. Jeg var også lige forbi et af de utallige apoteker de har - men bare med intet udvalg. Jeg ville have nogle panodiler, men det er åbenbart - igen - en mangelvare. Men i det mindste kunne man ryge på apoteket.  Så hvad jeg skal efter dette - ved det ikke, jeg har ingen film tilbage, kun musik - skønt mine høretelefoner også er gået i stykker. Forresten havde Reina ikke min Peak trøje, så den er desvære væk - pis. Sidder og tænker om jeg skal gå hen til den store christo udenfor byen. Det er en statue som den som er i Rio - bare lidt mindre. Kl 19.08 Servicen er stadig til grin dette sted, men maden er god - har stadig ikke fået min mad, skønt andre har fået før mig. Jeg har bare bestilt en simpelt hamburger, hvor de andre har bestilt grillet mad - som de så har fået før mig. Kommer lige i tanke om jeg nok ikke har slukket for strømmen på bruseren - den kan smelte - nu må de godt skynde sig lidt med den mad. Kl 19.27 Ok - det var ikke bare en hamburger - den var sgu lækker - meget lækker endda  Så igen gode karakter herfra - altså, det skal ses i lyset af vi er på Cuba og maden generelt stinker - så denne hamburger er rigtig god. Kl 19.51 Jeg skyndte mig nyttesløst, den var slukket - men det var da heldigt jeg ikke fik brændt hele hytten af. Så jeg sidder nu og nyder symfonien af det hundeorkester som køre udenfor min dør - alt i mens jeg nyder en kold øl Den 5. december 2017, kl 07.27 Jeg vågnede brat, som om noget var galt og jeg kunne se Louise havde forsøgt at ringe og hun havde også lagt en besked. Beskeden sagde "Kan du ringe hurtig skat?". Jeg ringde med det samme jeg så beskeden - den havde tikket ind nogle tiner forinden. Men grundet tidsforskellen, havde jeg først opdaget den lidt over 2 timer efter. Louise fortalte, at der er tegn på svangerskabsforgiftning. Hun havde lige været hos jordemoder, som har målt et endnu højere blodtryk end hos lægen plus hun havde +3 i protein som også er et tegn for svangerskabsforgiftning. Derfor ville hun blevet sendt direkte op på hillerød nu hvor hun skal have taget nogle nye blodprøver og have kørt nogle kurver. Det er ikke godt - heller ikke, at jeg sidder her, hvor jeg burde sidde der sammen med hende på Hillerød. Men igår blev ikke særlig ophidsende - jeg havde valgt at købe nogle øl og satte mig derfor og læste Lonley Planets bog om Havana. Om hvad jeg måtte have haft gået glip af osv. Jeg regnede også ud, at jeg måtte hæve nogle flere penge - lidt irriterendet de går så hurtigt hernede. Mange ting koster som derhjemme, men standarden er bare latterlig lavere.  Men anyways - jeg kom i seng ved 1 tiden. Jeg havde siddet og kigget ud på regnen og læst bogen samt lyttet til noget musik på tlf. Nu, skal jeg have tøj på og finde et sted jeg kan købe brød og et sted jeg kan hæve penge. Kl 11.58 En stresset dag - ikke at jeg skulle nå noget, men jeg måtte finde internet. Louise har haft været på hospitalet og det var "noget" i prøven - hvad, fik jeg ikke af vide. Men der er noget, som skal undersøges nærmere. Det lan være svangerskabsforgiftning, men det kan sikkert også være noget andet. Agnes skreg i den anden ende, så Louise havde ikke ro til at skrive. Derfor aftalte vi, at skulle skrives videre senere. Jeg har været rundt omkring - jeg er stadig overrasket over hvor klam Havana egentlig er. Kl 17.10 Sidder på  -og får lidt at spise - jeg var lidt glad for hamburgeren fra igår - så den tænker jeg, at jeg napper igen. Servicen stinker stadig - et held deres mad ikke gør. Jeg fik skrevet lidt med Louise igen - det lyder ikke godt det som sker. Og det virker til hun vitterlig har svangerskabsforgiftning - det er overhovedet ikke godt. Nu er jeg hjemme om tre dage, så tager vi den derfra. Jeg gik en tur på Malaconen igen - det er trods alt lige i nærheden af hvor jeg bor og i nærheden af hvor man også kan få net. Jeg tænker, at det var meget hyggeligt igår, så tænker jeg igen vil sidde for mig selv og drikke en øl eller to. Jeg har sagt tiæ hende jeg boede hos ved nytår, at jeg ville komme og bo hos hende den sidste dag - det er trods alt 10$ billigere. Og det er bare at værelse - så det går nok. Kl 17.21 Snakke om at have et lorte job - tror ham her topper den. Han står bare der og står og passe på alle os turister  Kl 18.57 Har kigget nogle videoer igennem med Agnes - tre dage, så skal jeg se hende igen. Jeg savner hende simpelthen bare så meget. Det er ikke alle videoer jeg kan se pga de er i iCloud, men dem jeg kan se - nyder jeg bare at se. Kl 19.26 Man bliver lidt døsig af at se alle de videoer - rigtig dejligt at se dem - men jeg synes de øl rammer mig mere og mere. Så jeg har hoppet op i sengen hvor jeg har én film jeg kan se - igen - det kommer til at blive tredje gang jeg ser den. Men det er med Adam Sadler - se det går nok. Den 6. januar 2017, kl 11.37 Jeg har været tidligt op i dag - jeg stod op kl 6 og gik ned hvor man kan købe brød. Tog hjem og spiste dem. Herefter tog jeg et bad og gik mod Havana Vieja. Her gik jeg lidt rundt - hoppede på nettet, men Louise var der ikke. Så gik jeg videre, mod bådene som dejler til Casa Blanca. Jeg tog båden over og tog mod Christo - så den og gik mod castellet. På min vej, hørte jeg noget musik - ikke det traditionelle musik, men ala mexikansk musik. Jeg gik mod musikken og opdagede der var en hel seranade igang for en dame. Tænker hun må have fyldt rundt, og nu fejre byen hende - det var ret stort at opleve   Så det og nu sidder jeg på en cafe i havnen i Casa Blanca - min båd er lige sejlet for snuden på mig, så jeg må vente på den næste.    Kl 11.46 Så har jeg prøvet noget nyt - at blive visiteret for våben. Meget mystisk de gør det på pasagere på vej til Havana. Kl 13.16 Sidder på mit casa og jeg er sgu sur over hvor svært alt skal være her i Cuba. Jeg prøvede igen at hoppe på det lorte net, men som altid fucker det op. Og det irritere mig, at dem der hjemme bare tror jeg bare kan hoppe på eller bare sende en sms. Så let er det altså ikke. Kl 13.39 Er faldet lidt ned - har være i bad og rykket hen til det andet casa, hvor de bare er pisse flinke. Jeg sidder nu og venter på en kop kaffe, som hun er igang med at lave til mig. Bliver dagens første kaffe - smukt. Jeg har også taget mine gummisko af og taget mine klip-klappere på, da det er tonsevarmt. Efter kaffen må jeg igen prøve det internet mararidt. Kl 16.09 Jeg kom på, men Louise svarede ikke. Jeg valgte derfor at tage på hotellet Natcionale. Skulle efter sigende være det flotteste hotel i Havana - og det må jeg sige det var. Og ud fra alle amerikanerne, så er det bestemt det dyreste og flotteste i byen. Jeg pristjekkede lige stedet, en mojito kostede 5$ - i Trinidad kostede den 1 1/2$.   Jeg gik hjem til casaen efter mit visit på hotellet - jeg havde ikke mere batteri på tlf, så tog powerbanken med mig. Ved casaen, havde tre fra Haiti tjekket ind - alle tre homoer. Haha - de var meget kede af jeg skal rejse i morgen - de ville meget gerne have haft mit selskab mere end bare denne ene dag. Kl 16.44 Jeg sidder på min cafe igen og smager denne gang, shop shue. Smager sgu meget godt  Lige udenfor står en af de der lorte biler - hvor idioten son har den, har sat en anlæg i som bare er skruet op. Bassen brager igennem, alt imens han pusser for vildt på den lorte bil - tænker anlægget må koste langt mere end bilen.  Fantastisk Kl 19.21 Efter at have haft gået tilbage for at få net - for så at konstatere Louise kørte bil. Måtte jeg sige vi skulle gøre det senere når hun ikke sad i bilen. Jeg gik derfor tilbage til casaen og sad der i et stykke tid, før jeg igen måtte på en mindre vandring for at finde net. Det lykkedes og vi skrev lidt sammen - jeg havde 8 minutter tilbage på kortet, så det blev en kort snak. Efterfølgende gik jeg mod Malaconen, købte en is og nød den på promenaden  Jeg gik så tilbage, hvor jeg ser, at det sted jeg boede igår, at man udenfor bare har kastet en højtaler op, hvor musikken bare brager ud. Fantastisk man bare kan det. Jeg bevægede mig så hjemad og mødte min vært og hendes mand - som åbenbart skulle til fest i aften - hun var i hvertfald i fuld gang med at gøre sig klar til det  Mig - jeg satte mig op på mig værelse - jeg var sgu godt træt at at gå rundt i den skod by - nu må det være de andres tur. Så jeg vil sætte mig ned og se min film - for tredje gang. For første gang længe - føler jeg mig ganske mæt og ret så tilfreds. Den 7. december 2017, kl 10.10 Sidder og venter på klokken skal blive 11, så jeg kan komme afsted mod lufthavnen. Jeg har forinden været oppe kl 6 for at få taget de sidste billeder af Havana før alle bilerne ødelagde det for mig. Jeg gik langs Malaconen og fik nogle ret fantastiske billeder. Jeg havde købt noget brød jeg gik og spiste på vejen  Jeg gik tilbage til hovedgaden hvor jeg boede. Der var den bager der altid var monster meget kø ved - bare ikke nu. Så jeg valgte at gå ind for at se om man kunne købe noget kaffe. Det kunne man i den grad. Sjovt jeg ikke har hoppet herind noget før - super lækker kaffe og super lækkert morgenbrød. Og så dyrt var det nu heller ikke. Jeg fik 2 kopper kaffe inden jeg tog 3 stykker kager og 5 chrassont (aner ikke hvordan man staver det) med mig under armen til den familie jeg bor hos. De blev super glade og gav mig en pose cubansk kaffe som tak.  Så nu sidder jeg lige og nyder en kinesisk film med spanske undertekster  Så tiden går hurtigt. Kl 10.48 Jeg fik sagt plnt farvel til mutter og begav mig ud på en mindre køretur til lufthavnen i denne lille ting fra 1935   Kl 11.21 Står i køen til flyet til Moskva - og skal lige igen forholde mig til rusisk kø kultur - som er ikke eksisterende.  Mens jeg står her og venter - kan jeg se på skiltene over de fly som skal gå nu her idag, at ud af 13 fly - så går 8 til USA. Tænker det måske har været det helt rigtige tidspunkt at have været på Cuba. Kl 13.33 Tjekket ind og nu vandre jeg lidt rundt i denne lorte lufthavn. Jeg havde 30$ tilbage og måtte finde ud af hvordan jeg skullr bruge dem. Naturligvis viste jeg, at alt, ligesom alt, var langt dyre her end i Havana. Men hellere købe lidt til de små end at blive pryglet hvis jeg vekslede dem om til EU. Så jeg købte lidt småting og gik neden under, hvor der ligger et cafeteria. Her købte jeg en sandwich og en kop kaffe for den nette sum af 7$. Tyveri, men det vdiste jeg. Jeg købte en cigar for 10$, en flaske rom for 6$ og for resten lidt småting til børnene. Ved cafeteriaet fandt jeg tilfældigvis 3 internet kort, hvor på det ene, var der 20 min tilbage. Og naturligvis fik jeg lige skrevet tilbage til Louise og smidt de sidst tager billeder på Instangram.    Så nu skal jeg blot vente til mit fly bliver kaldt op. Brugte lige 2 sekunder her og fandt ud af der inter vand var - så her var der vitterligt fyldt op til randen med pis  Kl 14.19 Så sidder man som en sardin i æske - men hva - det er kun 12 timer jeg skal sidde sådan her. Men det fede ved dette sted jeg sidder, her er fyldt med folk fra Sverige, Danmark, Tyskland og naturligvis Rusland.  Kl 15.16 Starten på flyveturen har nok været den vildeste jeg har prøvet - jeg er dicideret urolig nu. Flyet fløj gennem lufthuller så man skulle tro det var løgn - folk fløj op i luften og skreg op af skræk. Selv nu har vi fået af vide, at vi ikke må rejse os eller noget. Det er ganske foruroligende nu. Kl 17.31 Der er nu gået lidt over 2 en halv time. Der har været meget turbulens, hvilket virkelig ikke er skide fedt. Starten på turen, var jeg decideret ved at skide i bukserne - det har jeg aldrig prøvet før. Turen skulle tage samlet 10 timer, så der tælles virkelig ned.  Kl 17.52 Så er der en som skal have hjælp fra en læge om bord - man har spurgt ud i kabinen om der er en læge om bord. Kl 22.28 Den siger vi nu har været lidt over 7 en halv time i luften - og hold da helt kæftben tur ind til videre  Kl 00.36 9 timer og 41 minutter - og nu er vi ved at være der. Der blev informeret i højtalerne, at det er -30 grader i Moskva - koldt, men sikke en udsigt  Når jeg lander i Moskva - vil jeg stille uret til lokal tid - så derfor vil tiden være anderledes fra nu af.  Kl 10.53 Så står jeg i kø til Københavner flyet - snart hjemme - og i øvrig - 10 timer i et helvedes fly med turbulens jeg aldrig har oplevet før. Kl 13.59 Endnu en flyvetur fra helvede - ved ikke hvad det er med disse fly - men meget ubehageligt er det. Jeg har ikke styr på tiden. Kl 14.17 Ja for fanden - så er vi igang med indflyvningen til lille Danmark. Jamen det er jo heeeeelt vildt så meget jeg savner min familie - havde aldrig troet savnet ville være så stort som nu. Tænk, at have været væk fra dem i 21 dage - det er rigtig, rigtig lang tid. Kl 14.36 Så mærkede jeg flyet lande på dansk grund - smukt - endelig hjemme.